Synkebesvær
TEKSTEN ER MED VENLIG TILLADELSE OVERSAT I 2025 DIREKTE FRA BRITISH POLIO FELLOWSHIPS HJEMMESIDE Home – British Polio Fellowship
(KOMMENTARER FRA LISE KAY ER SKREVET MED FED KURSIV I PARENTES Lise Kay er pensioneret overlæge og har selv Post-Polio Syndrom)
Denne information er til alle, der har haft polio eller har Post-Polio Syndrom (PPS), og som gerne vil vide mere om synkeproblemer og hvordan de kan håndteres. Sure opstød (halsbrand) omtales også.
Symptomer på post-polio syndrom
Personer, der havde polio for mange år siden, kan nu opleve nye symptomer. Disse kan omfatte ny eller øget muskelsvaghed og træthed, med eller uden andre symptomer som muskel- og ledsmerter, muskelatrofi eller -svind, vejrtræknings- eller synkebesvær eller kuldeintolerance.
Læs mere om Post-Polio Syndrom her Hvad er Post-Polio Syndrom og hvordan lever man med det OBS OBS LINK.
Synkebesvær og polio/post-polio syndrom
Nogle personer med polio eller Post-Polio Syndrom (PPS) har synkebesvær (kaldet dysfagi) på grund af polio. Hvis du har svært ved at synke, får du måske ikke al den næring, du har brug for. Det kan give eller forværre underernæring og dehydrering (væskemangel). Synkeproblemer kan også gøre det svært at tage medicin og kan øge risikoen for at få mad eller væske galt i halsen. Nogle gange kan mad eller væske “komme i den gale hals” og ende i luftvejene (kaldet aspiration), og kan føre til lungebetændelse og forværring af helbredstilstanden.
Din fysiske og psykiske sundhed og din almene livskvalitet kan blive påvirket. Ikke alle med polio vil udvikle synkebesvær, men det kan forekomme, selvom du ikke havde synkeproblemer under den oprindelige polio.
Det bør også huskes, at andre helbredstilstande kan give synkebesvær og det bør overvejes.
Denne information forklarer synkemekanismen, hvorfor personer med polio kan have problemer, og hvordan disse kan vurderes og håndteres.
Hvordan vi synker
De fleste af os tager synkemekanismen for givet, uden at tænke over, at det kræver omkring halvtreds muskel- og nervepar at koordinere en synkning.
Der er tre faser i synkeprocessen:
Oral fase (fasen i munden): Når maden tygges, blandes den med spyt, hvilket blødgør den og gør den fugtig og lettere at synke. Tungen bevæger maden rundt i munden under tygning og former den derefter til en blød klump, kaldet en bolus.
Faryngeal fase (fasen i svælget): Tungen skubber bolussen bagud i svælget. Bevægelse af strubelåget (epiglottis) og stemmebåndene hjælper med at forhindre, at mad eller drikke kommer ned i luftvejene.
Øsofageal fase (fasen i spiserøret): Bølger af muskelbevægelser (peristaltik) fører mad og drikke ned gennem spiserøret (øsofagus), gennem lukkemusklen nederst mod mavesækken og videre ned i maven.
Tegn og symptomer på synkeproblemer
Problemerne vil variere i type og sværhedsgrad, men symptomer kan omfatte:
Mad eller drikke, der “sidder fast”
Øget tid til at tygge og synke, hvilket kan forværres ved træthed
Hoste/kvælnings fornemmelse
Ændring i stemmekvalitet efter spisning eller indtagelse af drikke, stemmen kan lyde våd, hæs eller boblende
Utilsigtet vægttab (dette kan også skyldes mange andre tilstande og bør altid undersøges)
Hyppige luftvejsinfektioner
Hvilke sundhedsrisici er der?
Hvis synkebesvær ikke bliver diagnosticeret eller behandlet, er der risiko for underernæring og/eller dehydrering, hvilket kan påvirke helbredet. Der er også risiko for aspiration, hvor væske eller mad kommer i luftvejene og ned i lungerne – “kommer i den gale hals”. Det er ikke altid tydeligt, at dette sker (nogle gange kaldet stille aspiration). Aspiration kan føre til hyppige luftvejsinfektioner eller lungebetændelse.
Hvorfor har nogle personer med polio synkebesvær?
Synkebesvær har traditionelt været forbundet med bulbær polio, hvor poliovirus angriber nerverne i hjernestammen (forbindelsen mellem hjernen og rygmarven). Disse nerver styrer synkeprocessen, vejrtrækning og tale. Personer, der ikke oprindeligt blev diagnosticeret med bulbær polio, kan også udvikle synkebesvær senere som et symptom på post-polio syndrom (PPS), hvilket skyldes svækkede synkemuskler.
Nogle personer med polio kan have haft lette eller lejlighedsvise synkeproblemer i mange år, som stort set er gået ubemærket hen. Men i takt med at vi bliver ældre, bliver musklerne svagere, og allerede eksisterende synkebesvær kan derfor blive mere tydelige.
At få stillet en diagnose
Der findes en række andre helbredstilstande, der kan give synkebesvær. Angst og træthed kan forværre nogle symptomer, og et pres om at spise i samme tempo som andre kan også forværre symptomerne. Alle nye symptomer bør undersøges.
Hvis du tror, du har synkebesvær, er det vigtigt, at du taler med din læge, som kan henvise dig til en talepædagog (audiologopæd) for nærmere udredning. (I Danmark er det tit ergoterapeuter, der tager sig af det) Audiologopæden vil forhøre sig om din sygehistorie og dine tale- og synkeproblemer, vurdere hvordan du spiser og drikker, hvordan du producerer lyde, samt undersøge muskelbevægelser i ansigt og hals.
Hvis det er nødvendigt, kan der foretages en synkeundersøgelse med dit samtykke, fx via røntgen (videofluoroskopi) eller endoskopi via næsen (Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkning, FEES). Din audiologopæd vil forklare undersøgelsen i detaljer. Det er vigtigt at fortælle om din poliohistorik og få talt om, hvordan træthed påvirker dig, da undersøgelserne kan skulle gentages for at vurdere trætheden indflydelse på synkefunktionen.
Håndtering af synkebesvær
Når årsagen til dine synkeproblemer er konstateret, vil en audiologopæd og en klinisk diætist finde de bedste måder at afhjælpe dine problemer på. Forskellige teknikker afhjælper forskellige problemer, så det gælder om at finde det, der virker for dig.
Hvis du allerede føler, at du har behov for at bruge nogle af disse teknikker, er det vigtigt først at få dine symptomer undersøgt hos din læge.
Generelle råd og teknikker
Sørg for at have en god kropsholdning, når du spiser. Sid oprejst i en behagelig stol, og sørg for, at bordet har den rette højde. Forbliv oprejst i mindst 30 minutter efter måltidet, og spis eller drik aldrig, mens du ligger ned.
Prøv at spise i rolige omgivelser uden forstyrrende elementer som radio eller tv, og undgå at tale, mens du spiser og drikker.
Undgå at spise, hvis du er meget træt. Hold øje med dine træthedsmønstre i løbet af dagen, så du får en fornemmelse af, hvornår måltiderne passer dig bedst.
Spis og drik i et tempo, der føles behageligt for dig – det kan være langsommere end tidligere.
Tyg maden grundigt, og sørg for at synke hver mundfuld, før du tager en ny.
Undgå at tage store slurke væske. Du kan blive rådet til at undgå at drikke kontinuerligt og i stedet tage små slurke ad gangen og synke, før du tager en ny slurk.
Undgå at spise eller drikke mad med konsistenser, der er udtrætter dig.
Vær ekstra forsigtig med glatte eller seje fødevarer som spaghetti, pak choi eller rucola.
Brug kun sugerør, hvis det er blevet anbefalet af din terapeut.
Prøv med mindre, hyppigere måltider, hvis du er påvirket af træthed.
Din talepædagog kan anbefale dig at bruge ændrede hovedstillinger eller synketeknikker, hvis det er relevant for dig.
Tilpasning af din mad
Nogle fødevarer og drikkevarer er mere problematiske end andre, f.eks. hårde, tørre og seje fødevarer som sejt kød, nødder, visse grøntsager og frugter, nogle oste, tørre fødevarer som brød, knækbrød, kiks og riskager samt popcorn, og tykke, klistrede fødevarer som nøddesmør. Andre problematiske fødevarer omfatter glatte fødevarer eller dem med ujævn konsistens, hårde skind og skræller, kerner og sten.
Hvis man undgår alt, der potentielt kan give problemer, kan det føre til ernæringsmæssige mangler og gøre måltiderne ensformige og mindre appetitlige. Nøglen er at tilberede maden, så den er lettere at synke, men stadig næringsrig, velsmagende og behagelig at spise.
Her er nogle forslag, som din talepædagog kan anbefale:
Brug sovs, tomatsauce eller vaniljecreme til at gøre tør mad mere fugtig.
Bland fødevarer, der indeholder meget vand, såsom saftige grøntsager og frugter, med tørre fødevarer.
Fortykningsmidler som tapioka, mel, instant kartoffelgranulat eller -flager, havregryn eller finvalsede havregryn og matzomel kan gøre væsker lettere at synke.
Gør supper tykkere med blendede grøntsager og/eller bælgfrugter.
Brug krydderurter, krydderier samt farverige og smagfulde fødevarer for at kompensere for manglende variation i konsistens.
For at gøre retterne mere appetitlige, bør du være ekstra opmærksom på, hvordan maden anrettes.
Hold komponenterne i et blendet måltid adskilt.
Brug en kogebog med let at synke opskrifter for inspiration. (For eksempel: Synk let – mad til dig med synkebesvær)
Madpuréer kan formes til den oprindelige form ved hjælp af plastforme – en teknik, som diætister i stigende grad bruger for at gøre blendede måltider mere “normale” og behagelige at spise.
Hvis du får anbefalet alternative konsistenser af din mad, kan din talepædagog henvise dig til firmaer, der producerer færdigretter med den rette konsistens.
Der findes også specielle fortykningsprodukter, lavet af fx majsstivelse eller xanthan gum, som kan gøre væsker tykkere uden at ændre smagen væsentligt, men disse bør kun bruges efter rådgivning fra en talepædagog.
At forblive hydreret (dvs undgå væskemangel)
Personer med synkebesvær kan være i risiko for dehydrering (væskemangel) og yderligere helbredsproblemer, hvis de ikke opretholder deres væskebehov på omkring 6-8 kopper væske om dagen. (I Danmark anbefales det generelt, at man drikker 2 liter om dagen) Det er særligt vigtigt, hvis du er afhængig af fortykkede væsker.
Hold øje med dit væskeindtag ved at have en stor kande eller plastikflaske med vand og et glas i nærheden hele dagen. Tag små, hyppige slurke. Tag en vandflaske med, når du går ud, og få familie og venner til at hjælpe med at sikre, at du drikker nok.
Hvis du spilder, kan du prøve at bruge kopper med tud eller indbyggede låg og sugerør (efter aftale med din terapeut).
Andre måder at holde sig hydreret på, udover at drikke vand og andre væsker, er at suge på isterninger og spise vandholdige fødevarer som melon, vandmelon, tomater, agurk, citrusfrugter, ferskner, supper og smoothies. Is, sorbet, iscreme og gelé er eksempler på vandholdige lækkerier.
Rådgivning fra en diætist eller talepædagog
En diætist kan rådgive dig om madvalg og hjælpe dig med at planlægge måltider, så du kan fortsætte med at spise en sund og balanceret kost. De kan også vejlede om proteinrige eller energirige drikke og/eller kosttilskud, hvis det bliver nødvendigt for at opretholde dit ernærings- eller kalorieindtag.
Din diætist kan også vejlede dig om at holde dig hydreret og om at holde dit saltindtag på et fornuftigt niveau. Din læge kan henvise dig til en diætist.
Tandproblemer
Tandproblemer kan gøre det sværere at tygge og synke og dermed bidrage til de beskrevne problemer.
Det er vigtigt at få regelmæssige tandeftersyn. Hvis du har tandproteser, skal du sikre dig, at de passer ordentligt, og du skal også her passe godt på din mund. Hver morgen og aften bør du børste gummer, tunge og ganen med en blød tandbørste for at fjerne plak og fremme blodcirkulationen i munden. Hvis du har delproteser, er det endnu vigtigere, at du børster tænderne grundigt hver dag. Det hjælper med at forhindre huller i tænderne og tandkødsbetændelse, som kan føre til, at du mister flere tænder.
Når du går til tandlægen, og du har synke- eller vejrtrækningsproblemer, skal du gøre dem opmærksomme på dine udfordringer:
Hvis du har vejrtrækningsproblemer, især hvis du bruger respirator eller anden vejrtrækningsstøtte.
At ligge ned i tandlægestolen kan gøre det sværere at trække vejret eller håndtere spyt, så det er vigtigt, at tandlægen finder en stilling, der er behagelig for dig.
Vær opmærksom på, at når der bruges bedøvelse til at bedøve områder bagerst i munden, kan det gøre det sværere at synke, og der kan være en forøget risiko for at få noget galt i halsen eller aspirere (få mad, væske eller spyt ned i luftvejene.
Håndtering af angst
Synkeproblemer kan være stressende og skræmmende, med bekymringer om, at symptomerne bliver værre, og hvilken effekt det kan have på dit helbred, din familie og dit sociale liv. Nogle mennesker er meget ængstelige for muligheden for at få noget galt i halsen. Hvis du følger rådene og teknikkerne i dette informationsark, kan det hjælpe dig til at føle, at du begynder at få kontrol over problemet. Søg professionel hjælp, og tal med familie og venner om, hvordan dine synkeproblemer påvirker dig, og om de praktiske måder, de kan støtte dig på. Din læge kan også henvise dig til yderligere undersøgelser, hvis det er nødvendigt.
Medicin og synkning
Nogle typer medicin kan give mundtørhed, hvilket kan påvirke tændernes og tandkødets sundhed samt evnen til at tygge og synke ordentligt. Du kan derfor overveje at tale med din læge om mulige alternativer.
Mange personer med synkeproblemer kan blive fristet til at knuse tabletter eller åbne kapsler. At knuse visse piller kan dog være farligt og påvirke, hvor effektivt medicinen virker. Tal med din læge eller apoteket om alternative måder at tage en bestemt medicin på, for eksempel som mikstur. For yderligere information, se vores informationsark “Det skal du vide om din medicin”.
Slynkning af tabletter
Medmindre andet er fremgår (for eksempel skal nogle tabletter tygges), bør du altid synke dine tabletter med rigeligt vand. Nogle tabletter kan reagere med andre drikkevarer end vand – nogle gange fungerer yoghurt eller tyk vaniljecreme bedre. Sørg for at skylle godt efter, da en tablet, der sidder fast, kan skade spiserøret; en enkelt slurk er måske ikke nok til at skylle tabletten helt ned i maven.
(Indtag pillerne sammen med væske eller flydende mad for eksempel yoghurt. Det kan også hjælpe at læne sig forover, når man skal synke pillerne. Hvis du derimod læner hovedet tilbage bliver det mere svært at synke pillerne, ligesom det kan give problemer at kaste pillerne langt tilbage i munden).
Hvis du har svært ved at tage tabletter eller kapsler, så tal med din læge og bed om en henvisning til en talepædagog (SLT). En talepædagog kan observere hvordan du synker og give råd om teknik og kropsholdning eller henvise dig videre. (start dog først med at tale med din læge om du kan få din medicin så den er lettere at synke f. eks. som mindre piller, piller der kan knuses eller medicin som er flydende).
Refluks (halsbrand) og polio/Post-Polio Syndrom
Refluks er en brændende fornemmelse i brystet som skyldes at mavesyre bevæger sig op fra mavesækken og op i spiserøret eventuelt helt op i og halsen.
De vigtigste symptomer:
Halsbrand – en brændende fornemmelse midt i brystet
En ubehagelig, sur smag i munden, forårsaget af mavesyre
Du kan også opleve:
Hoste eller hikke, der bliver ved med at komme tilbage
Hæs stemme
Dårlig ånde
Oppustethed og kvalme
(Smerter bag brystbenet)
Dette sker, når lukkemusklen i den nederste del af spiserøret (den nedre øsofageale sphincter) ikke lukker ordentligt af for mavesyren. Man kan have refluks uden at mærke halsbrand; dette kaldes “stille refluks”.
Refluks er meget almindeligt; det anslås, at cirka 1 ud af 3 voksne har halsbrand flere gange om ugen. I de fleste tilfælde er det ikke alvorligt, og kan lindres med kostændringer og syreneutraliserende medicin og går hurtigt over. Vedvarende og hyppig refluks kan dog skade spiserøret og i sjældne tilfælde føre til forstadier til kræft.
Der er ingen dokumentation for, at polio direkte påvirker de involverede muskler (lukkemusklen), men faktorer relateret til polio kan bidrage til refluks, herunder:
Synkebesvær
Skoliose (skæv ryg)
Immobilitet
Dårlig kropsholdning – ikke at kunne sidde oprejst under måltider
Svage mavemuskler eller muskler mellem ribbenene
Forstoppelse
Overvægt
Medicin mod polio/PPS-symptomer
Dine symptomer vil sandsynligvis være værre efter måltider, når du ligger ned, og når du bøjer dig forover.
Hvis du kun lejlighedsvis har sure opstød, er der nogle ting, der kan hjælpe. At spise mindre og hyppigere måltider kan forbygge, hvor ofte det sker. Vær opmærksom på, hvilke fødevarer der udløser halsbrand, og undgå dem, hvis det er muligt. Vær omhyggelig med din kropsholdning, når du spiser. Hvis du har refluks om natten, kan det hjælpe at hæve hovedgærdet på din seng, så dit hoved ligger højere end din talje. Vægttab, rygestop, mindre alkohol eller afslapning på kan også hjælpe.
NHS (det engelske sundhedsvæsen) anbefaler, at hvis du har sure opstød (halsbrand) de fleste dage i mere end tre uger, bør du kontakte din læge, som kan tilbyde anden behandling og udelukke mere alvorlige årsager til dine symptomer.
Fortæl din læge om din poliohistorik og eventuelle følger samt om de post-poliosymptomer, du måtte have. Din læge kan henvise dig til yderligere undersøgelser, såsom en kikkertundersøgelse (endoskopi) af din hals (snarere af dit spiserør).
Du kan finde mere information på NHS’ hjemmeside eller på Patient.info. Der findes også britiske velgørenhedsorganisationer, der tilbyder information, hjælp og støtte, hvis du har vedvarende sure opstød, såsom Action Against Heartburn eller Campaign Against Reflux Disease. (I Danmark kan man google ”synkebesvær” og få links til aktuelle hjemmeside med information om emnet)
Opsummering
Synkning er en kompleks proces, der styres af mange muskel- og nervepar. Personer, der har haft polio, kan få nye synkeproblemer, hovedsageligt på grund af ny muskelsvaghed. Disse problemer kan opstå, selvom man ikke oprindeligt blev diagnosticeret med bulbar polio, og kan udvikle sig langsomt og forblive stort set uopdagede.
Symptomer på synkeproblemer varierer, men kan omfatte: mad eller drikke, der “sidder fast”, lang tid om at tygge og synke, hoste/kvælning, ændret stemmekvalitet, utilsigtet vægttab, hyppige brystinfektioner.
Ubehandlede synkeproblemer kan føre til: underernæring, dehydrering, væske eller mad i lungerne (aspiration) eller luftvejsinfektioner.
Det er meget vigtigt, at tabletter og kapsler synkes korrekt med rigeligt vand eller anden væske, da nogle kan skade spiserøret, hvis de sætter sig fast. Brug ‘Lean Forward-teknikken’ beskrevet på NHS’ hjemmeside.
Hvis du oplever nogle af de nævnte problemer, tegn eller symptomer, bør du få dem undersøgt hos din læge.
Der findes generelle råd samt specialister, såsom talepædagoger og diætister, der kan hjælpe dig med at håndtere problemerne.
Sure opstød (halsbrand) er meget almindeligt i Storbritannien, men hvis det varer ved, kan det føre til alvorlig skade på spiserøret.
Symptomer kan omfatte: halsbrand, en ubehagelig sur smag i munden, vedvarende hoste eller hikke, hæs stemme, dårlig ånde, oppustethed og kvalme. Symptomerne vil sandsynligvis være værre efter måltider, når du ligger ned, og når du bøjer dig forover. Du kan have sure opstød uden at mærke halsbrand; dette kaldes “stille refluks”.
Nogle faktorer relateret til polio/PPS kan bidrage til refluks, såsom dårlig synkning, skoliose, immobilitet eller manglende evne til at sidde oprejst under måltider.
NHS anbefaler, at hvis du har sure opstød de fleste dage i mere end tre uger, bør du kontakte din læge.