{"id":72,"date":"2026-03-27T07:37:32","date_gmt":"2026-03-27T07:37:32","guid":{"rendered":"https:\/\/postpolio.dk\/?page_id=72"},"modified":"2026-03-27T08:35:11","modified_gmt":"2026-03-27T08:35:11","slug":"hvad-er-post-polio","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/postpolio.dk\/?page_id=72","title":{"rendered":"Hvad er post-polio?"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Hvad er Post-Polio Syndrom og hvordan lever man med det?<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

TEKSTEN ER MED VENLIG TILLADELSE OVERSAT DIREKTE FRA DEN BRITISKE POLIOFORENING BRITISH POLIO FELLOWSHIPS HJEMMESIDE <\/em>Factsheets | British Polio Fellowship<\/em><\/a><\/u><\/p>

(KOMMENTARER FRA LISE KAY ER SKREVET MED FED KURSIV I PARENTES Lise Kay er pensioneret overl\u00e6ge og har selv Post-Polio Syndrom)<\/b><\/i><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Om den akutte polio
<\/b><\/span>For at forst\u00e5 Post-Polio Syndrom (PPS) er det vigtigt at vide lidt om polio (poliomyelitis).<\/p>

Hvordan f\u00e5r man polio?<\/b>
Polio er en smitsom sygdom, der skyldes \u00e9n af tre typer poliovirus. Virussen kommer ind i kroppen gennem n\u00e6sen eller munden og udvikler sig i sv\u00e6lget og tarmene.<\/p>

Poliovirus kan derefter (via blodbanen) <\/b><\/i>invadere centralnervesystemet, hvor den \u00f8del\u00e6gger eller beskadiger de nerveceller (motoriske neuroner), der styrer musklerne.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Hvad sker der med kroppen, n\u00e5r man har polio?<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
Polio kan p\u00e5virke kroppen p\u00e5 \u00e9n af tre m\u00e5der:<\/h5>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

  • Cirka 95% af de smittede f\u00e5r kun milde influenzalignende symptomer, s\u00e5som utilpashed, opkast, feber, ondt i halsen og hovedpine. Mange bem\u00e6rker ikke, at de har polio.<\/p><\/li>

  • Hos cirka 5% spreder virussen sig til (central)<\/b><\/i>nervesystemet. For de fleste giver dette symptomer som feber, stiv nakke, ryg- og muskelsmerter samt hovedpine. Dette kaldes non-paralytisk polio.<\/p><\/li>

  • Omkring 1-2% f\u00e5r lammelser \u2013 de mister helt evnen til at bev\u00e6ge de ramte omr\u00e5der af kroppen. Det skyldes, at poliovirus invaderer de nerveceller, der styrer musklerne, hvilket f\u00f8rer til svaghed, lammelse, muskelkramper og muskelsmerter og kaldes paralytisk polio.<\/p><\/li>

  • Nogle gange p\u00e5virker poliovirus hjernestammen, hvilket kan give vejrtr\u00e6kningsbesv\u00e6r, problemer med tale og synkning, ansigtslammelse eller problemer med hjerte, lunger og tarme. Dette kaldes bulb\u00e6r polio.<\/p><\/li><\/ul>

    Polio p\u00e5virker ikke f\u00f8lenerverne, s\u00e5 man kan stadig f\u00f8le smerte. Heller ikke h\u00f8relse eller synet p\u00e5virkes af polio.<\/p>



    <\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

    \n\t\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t

    Hvad sker der med kroppen, n\u00e5r man kommer sig efter polio?<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
    \n\t\t\t\t\t
    \n\t\t
    \n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

    • I starten beskadiges eller d\u00f8r nogle af de nerveceller, der styrer musklerne.<\/p><\/li>

    • Skaden p\u00e5 nervecellerne kan v\u00e6re spredt i kroppen og kan derfor ikke n\u00f8dvendigvis give synlig muskelsvaghed.<\/p><\/li>

    • Selv hvis cirka 50% af nervecellerne er beskadiget eller g\u00e5et tabt, kan musklerne stadig bruges og se normale ud. Det skyldes, at de resterende nerveceller arbejder h\u00e5rdere for at kompensere.<\/p><\/li>

    • Omtrent halvdelen af de beskadigede nerveceller kommer sig inden for den f\u00f8rste m\u00e5ned. I de f\u00f8lgende m\u00e5neder eller \u00e5r kan muskelstyrken forbedres, efterh\u00e5nden som antallet af nervefibre \u00f8ges og muskelfibrene bliver st\u00f8rre.<\/p><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
      \u00c6ndringer i musklernes nerveforsyning under polio og post-polio. Illustration: Ann-Louise Bergstr\u00f6m<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
      \n\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t

      Hvad er Post-Polio Syndrom?<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
      \n\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

      Postpolio-syndrom (PPS) er en neurologisk tilstand, der kan opst\u00e5 hos personer, som tidligere har haft polio. Efter mange \u00e5r med en rimelig stabil funktion opleves nye eller tiltagende muskelsv\u00e6kkelser, problemer med udholdenhed, tr\u00e6thed og smerter. PPS kan v\u00e6re sv\u00e6r at erkende, da symptomerne ofte udvikler sig langsomt og kan forveksles med andre sygdomme. F\u00f8r man stiller diagnosen PPS, er det vigtigt at udelukke andre tilstande, der kan forklare symptomerne.<\/p>

      I det f\u00f8lgende ser vi n\u00e6rmere p\u00e5 symptomer og h\u00e5ndtering af PPS.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

      \n\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t

      PPS historisk set<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
      \n\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

      Helt tilbage fra 1875 er der beskrivelser der kunne tyde p\u00e5 PPS, men det var f\u00f8rst i 1980\u2019erne, at l\u00e6gerne begyndte at se mange, der havde haft polio, udvikle \u00f8get muskelsvaghed, tr\u00e6thed og smerter. I lang tid var hverken patienter eller l\u00e6ger opm\u00e6rksomme p\u00e5, eller villige til at acceptere, en sammenh\u00e6ng med polio. Der blev derfor kun forsket lidt i de langsigtede f\u00f8lger af sygdommen.<\/p>

      I 1990\u2019erne var der tilstr\u00e6kkelig dokumentation til at foresl\u00e5, at de nye symptomer skyldtes f\u00f8lgerne af polio. Der blev igangsat forskning for at unders\u00f8ge og forst\u00e5 \u00e5rsagerne til symptomerne. I dag ved man, at personer, der har haft polio, mange \u00e5r senere kan udvikle nye symptomer p\u00e5 grund af Post-Polio Syndrom.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

      \n\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t

      Hvad ved vi ellers om PPS?<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
      \n\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

      • PPS kan opst\u00e5 i alle aldre og kan ramme b\u00e5de personer, der har haft lammelser og dem, der tilsyneladende ikke havde lammelser af polio.<\/p><\/li>

      • Forskningen er ikke entydig omkring, hvem der har st\u00f8rst risiko for at udvikle PPS, og resultaterne kan v\u00e6re modstridende. Dog tyder unders\u00f8gelser p\u00e5, at en betydelig andel af tidligere polioramte kan udvikle PPS. (I Danmark har forskning vist at cirka 57% af polioramte f\u00e5r PPS)<\/b><\/i><\/p><\/li>

      • Det antages, at PPS kan ramme flere kvinder end m\u00e6nd.<\/p><\/li>

      • Personer, der lige siden de fik polio har v\u00e6ret tr\u00e6tte eller haft smerter, eller hvor fysisk aktivitet har givet udtalt tr\u00e6thed og smerter, synes at have \u00f8get risiko for at udvikle PPS eller de havde det m\u00e5ske allerede.<\/p><\/li>

      • PPS ser ud til at udvikle sig hurtigere hos dem, der fik polio under epidemierne i 1950\u2019erne.<\/p><\/li><\/ul>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

        \n\t\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

        (Hvad der ikke er s\u00e5 kendt, er at polioramte ogs\u00e5 kan have skader i andre dele af rygmarven end de motoriske forhornsceller nemlig ogs\u00e5 i de basale dele af hjernen og i de dele af rygmarven hvor nervebanerne, der styrer de automatiske funktioner (varmeregulering, blodtryk, puls mm. <\/b><\/i>)<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

        \n\t\t\t\t\t
        \n\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
        Prikkerne viser poliol\u00e6sioner i hjernen og den forl\u00e6ngede rygmarvfundet. D.Bodian: \u201dVirus and host factors determining the nature and severity of lesions and of clinical manifestations\u201d i Poliomyelitis: Papers and Discussions presented at the Second International Poliomyelitis Conference, Philadelphia, Lippencott 1952p.65.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
        Billede af oversk\u00e5ret rygmarv, som viser polioarv\u00e6v ikke alene i forhornscellerne, hvor nerver til muskler g\u00e5r, men ogs\u00e5 i resten af den ramte halvdel, hvor bl.a. nerver fra det autonome (automatisk) nervesystem l\u00f8ber. J.M.Charcot, A.Joffroy: Cas de paralysie infatile spinale avec l\u00e9sions de cornes ant\u00e9rieures de la substance grise de la moelle \u00e9piniere. Arch.Physiol.norm.Pathol, Paris 3:134.<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
        \n\t\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

        (De viste l\u00e6sioner stemmer overens med mange af de ikke motoriske symptomer, som polioramte oplever.)<\/b><\/i><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

        \n\t\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t

        Hvordan diagnosticeres PPS?<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
        \n\t\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

        Der findes desv\u00e6rre ingen enkeltst\u00e5ende pr\u00f8ve, der kan p\u00e5vise PPS, og det er vigtigt at sikre, at der ikke er andre \u00e5rsager til symptomerne.\u00a0En r\u00e6kke faktorer skal overvejes, f\u00f8r l\u00e6gen kan stille diagnosen PPS, herunder:<\/p>

        • Kan det, at du har haft polio bekr\u00e6ftes?<\/p><\/li>

        • Hvis du ikke ved, om du har haft polio, har du da nogensinde v\u00e6ret i kontakt med nogen, der kunne have haft det?<\/p><\/li>

        • Har du fysiske tegn p\u00e5 tidligere polio?<\/p><\/li>

        • Da du kom dig efter polio, har din tilstand s\u00e5 v\u00e6ret stabil i en l\u00e6ngere periode?<\/p><\/li>

        • Oplever du nye eller tiltagende sv\u00e6kkelser, unormal muskeltr\u00e6thed eller nyt tab af muskelmasse?<\/p><\/li>

        • Har du smerter i dine led?<\/p><\/li>

        • Har du problemer med vejrtr\u00e6kning, s\u00f8vn, at synke, og\/eller kan du ikke t\u00e5le kulde?<\/p><\/li>

        • Er der fundet nogen anden medicinsk forklaring p\u00e5 disse symptomer?<\/p><\/li><\/ul>

          Det kan v\u00e6re vanskeligt at f\u00e5 stillet diagnosen PPS, da mange sundhedsprofessionelle ved meget lidt om tilstanden eller om polio generelt.\u00a0Henvisning til en neurolog med kendskab til polio og PPS kan v\u00e6re den bedste m\u00e5de at f\u00e5 stillet diagnosen og f\u00e5 r\u00e5dgivning.<\/p>

          (De internationale diagnosekriterier for postpoliosyndrom omfatter, at man 1) har haft polio,2) har haft en periode p\u00e5 mindst 15 \u00e5r med stabil muskelfunktion, 3) har f\u00e5et nye muskelsv\u00e6kkelser eller unormal muskeltr\u00e6thed, og 4) at andre sygdomme, der kan give lignende symptomer, er udelukket)<\/b><\/i><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

          \n\t\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t\t

          Den engelske polio forening British Polio Fellowship har nedenst\u00e5nde kriterier for Post-Polio Syndrom:<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
          \n\t\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

          Overordnet definition<\/b><\/p>

          Post-Polio Syndrom (PPS)<\/b>\u00a0er en neurologisk tilstand, der forekommer hos personer, der tidligere har haft polio. Efter flere \u00e5r med stabil tilstand kan de udvikle tiltagende svaghed, udholdenhedsproblemer, tr\u00e6thed og smerter. En r\u00e6kke behandlinger kan stabilisere PPS og forhindre yderligere forv\u00e6rring (der findes ingen helbredende behandling, men tilpasning til at leve med PPS eller fysioterapi OBS OBS Link) <\/b><\/i>.<\/p>

          PPS symptomer omfatter ny svaghed eller unormal tr\u00e6thed i tidligere p\u00e5virkede eller up\u00e5virkede muskler; en generel nedsat udholdenhed; muskel- og\/eller ledsmerter; muskelatrofi; vejrtr\u00e6knings-, s\u00f8vn- og\/eller synkebesv\u00e6r eller \u00f8get kuldef\u00f8lsomhed. Symptomerne kan f\u00f8re til tab af udholdenhed eller funktionsevne.<\/p>

          PPS diagnosen foruds\u00e6tter, at der ikke findes andre tilstande, der kan forklare ovenst\u00e5ende symptomer. S\u00e5danne tilstande b\u00f8r overvejes og udelukkes ved relevante unders\u00f8gelser.<\/p>

          Praktisk definition<\/b><\/p>

          F\u00f8lgende brugbar definition af Postpolio-syndrom underst\u00f8tter og uddyber ovenst\u00e5ende overordnede definition. Den er baseret p\u00e5 konsensuserkl\u00e6ringer, der bygger p\u00e5 en omfattende gennemgang af forskellig medicinsk og videnskabelig litteratur, studier og tidligere definitioner.<\/p>

          Da der ikke findes en diagnostisk test for Postpolio-syndrom, defineres det almindeligvis ved et symptomkompleks, der omfatter ny muskelsvaghed, nedsat udholdenhed, smerter og tr\u00e6thed. PPS kan opst\u00e5 gradvist eller akut. Sygdommen opst\u00e5r uafh\u00e6ngigt af aldring. Symptomerne kan til tider synes at blive udl\u00f8st af forskellige h\u00e6ndelser som operationer, fald eller immobilisering.<\/p>

          F\u00f8lgende er hovedkriterier som b\u00f8r overvejes n\u00e5r man skal stille diagnosen \u201cKlinisk definitiv PPS\u201d eller \u201cKlinisk mulig PPS\u201d.<\/p>