Medicin

Alkohol
Alkohol betragtes som et lægemiddel. (I Danmark anser man ikke alkohol for at være medicin, men det har indvirkning på kroppen)

Alkohol kan:

• Hæmme synkefunktionen

• Påvirke balance og koordination, hvilket kan føre til fald og skader

• Mindske muskelstyrke

• Interagere med medicin og forårsage bivirkninger

• Påvirke vejrtrækning og bevidsthedsniveau

Hvis du har vejrtrækningsproblemer, bør du undgå alkohol, især før sengetid. 14 genstande alkohol om ugen anbefales til den generelle befolkning (I Danmark er anbefalingen højst 10 genstande om ugen, og højst 4 om dagen). Hvis du har en neurologisk sygdom som PPS, bør alkoholindtaget være lavere.

Smertestillende medicin (analgetika)
Analgetika er en gruppe lægemidler, der bruges til at lindre smerte. Langvarig brug kan give afhængighed hos nogle.
Analgetika opdeles i tre grupper: opioider, ikke-opioider og kombinerede analgetika.

Opioider
Opioider er stærke smertestillende midler. De bruges til at lindre moderate til svære smerter og ordineres ofte efter operationer, alvorlige skader eller for at lindre smerter ved uhelbredelige sygdomme. Eksempler er kodein og morfin. (Dolol, Contalgin).
Opioider:

• Undertrykker centralnervesystemet og ændrer bevidsthedstilstand (ved den rette dosering behøver det ikke være et problem efter nogle ugers behandling)

• Øger risikoen for vejrtrækningsdepression

• Kan kræve stigende doser for samme effekt (men det er langtfra altid tilfældet)

• Kan give besvimelse eller svimmelhed

• Kan give fysisk afhængighed

• Kan give forstoppelse (man bør altid tage afføringsmiddel samtidig da det med sikkerhed giver forstoppelse)

Hvis du har polio/PPS og har fået ordineret opioider, bør du drøfte mulige bivirkninger med din læge, især da opioider kan hæmme vejrtrækningen. Mange med polio er ikke klar over, at de har vejrtrækningsproblemer, da disse kan udvikle sig langsomt.

Ikke-opioider
Ikke-opioider bruges hovedsageligt til at lindre milde til moderate smerter, såsom hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter samt menstruationssmerter. Mange ikke-opioide analgetika kan købes i håndkøb. Eksempler er fenoprofen og paracetamol (I Danmark Ipren og Panodil)
Paracetamol har relativt få bivirkninger ved korrekt brug, men kan i store mængder give leverskade eller leversvigt.
Nogle ikke-opioider har også antiinflammatoriske egenskaber; disse kaldes NSAID (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler), f.eks. aspirin og ibuprofen.
NSAID er de mest anvendte smertestillende midler. De kan kontrollere inflammation (irritationstilstande) og smerte med relativt milde bivirkninger.
NSAID:

• Kan give svimmelhed (hverken ifølge officielle danske kilder eller mine erfaringer giver NSAID præparater svimmelhed)

• Kan give muskelsvaghed (hverken ifølge officielle danske kilder eller mine erfaringer giver NSAID præparater muskelsvaghed)

• Kan give døsighed (hverken ifølge officielle danske kilder eller mine erfaringer giver NSAID præparater døsighed)

• Kan give forstoppelse døsighed (hverken ifølge officielle danske kilder eller mine erfaringer giver NSAID præparater forstoppelse)

• Langvarig brug kan give maveirritation, mavesår og forværret nyrefunktion (det er kun et problem, hvis man i forvejen har en dårlig nyrefunktion)

Gabapentin/Pregabalin (Neurontin/Lyrica)
Gabapentin er ikke et smertestillende middel, men tilhører gruppen af antiepileptika eller antikonvulsiva. (midler mod epilepsi/kramper)
Ud over at kontrollere epileptiske anfald kan Gabapentin bruges til at kontrollere neuropatiske (nerve) smerter. Nogle med polio/PPS kan drøfte med deres læge, om Gabapentin kan hjælpe, hvis anden smertemedicin ikke har virket. Personer med polio/PPS kan have sværere ved at tåle visse bivirkninger, herunder træthed, svimmelhed og balanceproblemer. Start med lave doser og øg gradvist for at minimere bivirkninger.
Gabapentin bør ikke tages samtidig med syreneutraliserende midler. Nogle læger foretrækker at ordinere Pregabalin, da det er lettere at justere doseringen.

Ting du skal overveje hvis du vil bruge smertestillende medicin
Muskel- og ledsmerter kan være en daglig realitet for mange med polio/PPS, og du er måske bekymret for et stort forbrug af smertestillende medicin.
Det er vigtigt at huske, at selvom smerten er under kontrol, kan der ske yderligere skade på muskler og led, og smerten kan forværres, hvis du ikke tilpasser dine aktiviteter.
Ledsmerter kan mindskes ved at passe på leddene. Brug skinner og hjælpemidler for at lette mobilitet og mindske belastning. Anvendelse af varme/kolde pakninger (ikke kolde, hvis du er kuldeintolerant), et varmt bad eller en opvarmet pool kan lindre smerter og give komfort. Hvedeposer (stofposer med hvedekerner, der opvarmes i mikroovn) er en god måde at tilføre tør varme til ømme muskler. De fås i forskellige former og størrelser og kan indeholde beroligende æteriske olier som lavendel. Følg altid anvisningerne og undgå overophedning.
Du kan prøve alternative behandlinger som akupunktur. Selvom der er meget lidt forskning i effekten af disse behandlinger ved PPS, tyder anekdotiske erfaringer på, at de kan hjælpe nogle.
En anden mulighed er en TENS-maskine (Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation), som sender små elektriske impulser til kroppen via elektroder på huden. Disse impulser menes at “blokere” smertesignaler fra kilden til hjernen. Hvis hjernen modtager færre signaler, kan vi opleve mindre smerte.
Du kan bede din læge om henvisning til en smerteklinik, hvor du kan få specialiseret rådgivning og behandling. Der kan dog være lang ventetid i det offentlige system.

Antidepressiva
Der findes flere typer antidepressiva, herunder selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) og tricykliske antidepressiva (TCA).
Almindelige bivirkninger fra antidepressiva, som kan være relevante for personer med polio/PPS, omfatter:

• Vandladningsbesvær og mundtørhed

• Forstoppelse

• Døsighed og svimmelhed

• Søvnforstyrrelser

• Vægtøgning

• Rysten

• Uro

• Angst

Alternativer til antidepressiva inkluderer samtaleterapi som rådgivning og kognitiv adfærdsterapi. At holde sig aktiv og engageret i livet, samt at finde mening gennem sociale, kulturelle, kreative eller spirituelle aktiviteter, kan hjælpe med at lindre depression. At deltage i en støttegruppe eller en af British Polio Fellowships afdelinger kan give støtte og sociale kontakter. (I Danmark Polio-Netværket under Dansk Handikap Forbund, netværket har en Facebook lukket gruppe Polio-Netværket, som man kan søge optagelse i)
Alle føler sig kede af det indimellem, og det er vigtigt at skelne mellem at være nedtrykt og at være deprimeret. Nogle PPS-symptomer kan fejlagtigt tilskrives depression. Hvis du føler, at livet eller din tilstand bliver overvældende, bør du tale med din læge hurtigt.

Antihistaminer, allergi- og rejse-/køresyge-medicin
Disse lægemidler bruges normalt kun i kort tid. Eksempler er loratadin (Clarityn), Piriton og Dramamine. (I Danmark Benadryl, Alnok). Denne gruppe kan give døsighed og øge træthed. (for nogle præparater er døsighed og træthed ikke ret udtalt. Alnok er mindre sløvende. Hvis allergien er udtalt er det bedste at få en udredning via din læge, som også kam forestå behandlingen.)

Benzodiazepiner
Benzodiazepiner er en gruppe lægemidler, der også kaldes beroligende midler og sovemedicin. To af de mest kendte er diazepam (Valium) og temazepam (Triazolam, Nitrazepam). Mogadon ordineres ikke længere, men nogle bruger det stadig. Benzodiazepiner bruges til behandling af angst og søvnløshed.
De ordineres kun til kortvarig brug (2-4 uger). Ved længerevarende brug opbygger kroppen tolerance, så effekten aftager, og der kræves højere doser. Derfor kan afhængighed udvikles.
Benzodiazepiner virker også muskelafslappende og kan derfor øge træthed og mindske muskelstyrke hos personer med polio/PPS. Selv ved kortvarig brug kan de give døsighed om dagen, hvilket øger risikoen for fald og ulykker.
Der er stor risiko for at blive afhængig af benzodiazepiner, hvis de bruges i mere end fire uger, hvilket betyder, at der kan opstå abstinenssymptomer, hvis de stoppes brat.

Alternative måder at håndtere angst på inkluderer afspænding, angsthåndteringskurser og kognitiv adfærdsterapi. At tale med andre i en selvhjælpsgruppe kan også hjælpe.
Hvis symptomerne bliver alvorlige, kan det dog være nødvendigt at tage benzodiazepiner i en kort periode.

Beta-blokkere (der findes et utal af navne på forskellige beta-blokkere)
Betablokkere bruges til at behandle angina (hjertekrampe), hjertesvigt, forhøjet blodtryk, visse unormale hjerterytmer og andre tilstande. Erfaringer baseret på mundtlige beretninger tyder på, at nogle personer med polio/PPS oplever problemer med betablokkere. De har allerede en øget tendens til at opleve nogle af de bivirkninger, der er forbundet med disse lægemidler.
Disse bivirkninger kan omfatte:

• muskelsmerter

• træthed

• tørre øjne

• kolde hænder og fødder

• søvnforstyrrelser, herunder mareridt

• hovedpine (hovedpine er ikke nævnt i dansk litteratur)

• vejrtrækningsbesvær

Betablokkere kan også forringe en allerede svækket blodcirkulation og bør anvendes med forsigtighed, hvis du f.eks. har dårlig blodforsyning til benene.
Der er nogle indikationer på, at lavere doser medfører mindre alvorlige bivirkninger. Derfor bør du, hvis det er nødvendigt at tage en betablokker, bruge den lavest mulige effektive dosis, og din læge bør overvåge virkningen nøje. (betablokkere virker ved at blokere overgangen mellem nerver, og personer, der har haft polio, har færre nerver, derfor vil en standard dosis tit være for stor. Det anbefales generelt at der startes med halv dosis.)

Hostesaft og slimløsende midler
Disse midler undertrykker enten hoste eller løsner slim. De kan indeholde alkohol eller kodein. De kan give døsighed, nedsat koordination og kan give en følelse af kulde. Disse ordineres normalt ikke i det offentlige og kan oftest købes i håndkøb. De kan føles lindrende, men løser ikke det egentlige problem. Hvis din hoste fortsætter, eller du får det værre, bør du kontakte din læge. (hostestillende midler har den ulempe at de bevirker at man ikke får hostet slimet op, man kan derfor risikere at de bidrager til at man får lungebetændelse)

Afføringsmidler
Et af de største problemer ved afføringsmidler er, at kroppen kan vænne sig til dem ved langvarig brug, så normal tarmfunktion bliver afhængig af afføringsmidlet (det er næppe helt korrekt se nedenfor). Før du begynder at bruge afføringsmidler, bør du øge mængden af fibre i din kost ved at spise mere frisk frugt, grøntsager og fuldkorn, drikke mere vand og motionere mere, hvis det er muligt.
Husk, at nogle smertestillende midler og antidepressiva kan give forstoppelse.
Afføringsmidler findes som:

• volumenforøgende midler (f.eks. Fybogel). Disse skal altid tages med rigeligt vand

• afføringsblødgørende midler. Undgå langtidsbrug af disse stimulerende afføringsmidler – de er kun til lejlighedsvis brug

• osmotiske afføringsmidler, f.eks. Milk of Magnesia. Disse er også kun til lejlighedsvis brug.

(I Danmark bruger man følgende opdeling:

Midler, der fremmer peristaltikken (Laxoberal, Dulcolax)

Midler, der virker ved at binde vand i tarmen (Lactulose, Magnasia,Movicol)

Midler der virker lokalt i endetarmen og som derfor gives den vej (Klyx, Microlax)

Midler, der fremmer peristaltikken bør undgås, hvis man har polio/PPS, de virker ved at ”piske på” nerverne i tarmen og kan i teorien overbelaste nerverne).

Der er ikke belæg for at de to sidste grupper af afføringsmidler ikke kan bruges fast – tværtimod så kan kronisk forstoppelse udspile tarmen så meget at den får svært ved at trække sig sammen.

Statiner
Statiner er en gruppe lægemidler, der bruges til at sænke kolesterolniveauet i blodet. Dette hjælper med at forebygge hjertesygdom, slagtilfælde og beslægtede sygdomme hos personer med øget risiko.
Statiner virker ved at blokere virkningen af et bestemt enzym (kemisk stof) i leveren, som øger kolesterolniveauet.
Der er skrevet meget om statiner, og nogle læger og patienter anbefaler, at personer med polio/PPS undgår dem. Den mest bemærkede bivirkning er muskelsmerter (og muskel svækkelser), hvilket er relevant for personer med polio/PPS, som allerede kan have svækkede muskler.
Hvis du tager statiner og får nye eller forværrede muskelsmerter, bør du tale med din læge. Det kan være muligt at skifte til et andet mærke statin med færre bivirkninger. Som med mange andre lægemidler skal balancen mellem behandlingens fordele (i dette tilfælde forebyggelse af alvorlig sygdom) og risikoen for bivirkninger vurderes. Nogle frugtjuicer, som grapefrugtjuice, kan interagere med statiner. Læs derfor altid indlægssedlen grundigt.

Ting du bør overveje hvis du har forhøjet kolesterol
Ud over at tage statiner anbefales det at reducere mængden af mættet fedt i kosten og spise fødevarer med højt indhold af opløselige fibre, såsom korn, bælgfrugter, frugt og grøntsager. Nogle kan sænke deres kolesteroltal på denne måde uden statiner, men du bør altid søge lægeråd først. Det anbefales også at tabe sig, dyrke daglig motion, behandle forhøjet blodtryk, håndtere stress og stoppe med at ryge.

Når det er svært at synke medicin
Mange med synkebesvær kan blive fristet til at knuse tabletter eller åbne kapsler. At knuse visse piller kan være farligt. Depotmedicin (slow-release) kan ændre optagelsen af det aktive stof i kroppen, hvis de knuses, hvilket kan føre til alvorlige og nogle gange livstruende komplikationer.
Tabellen nedenfor viser medicin, der aldrig bør knuses eller åbnes. Den er baseret på lister fra USA og Canada og fungerer som en nyttig vejledning for sundhedspersonale, da der ikke findes en officiel liste i Storbritannien. (Tabellen er undladt, da den er svær at overføre til danske forhold. Man kan derimod læse indlægssedlen for sin medicin eller på www.min.medicin.dk , apoteket kan også hjælpe)
Inden du knuser en tablet eller åbner en kapsel, bør du også overveje, om den person, der håndterer medicinen, kan være følsom over for stoffet – selv minimal kontakt kan give en alvorlig reaktion.

Hvis du stadig overvejer at knuse dine tabletter, bør du først rådføre dig med din egen læge for at finde ud af, om det er tilrådeligt at knuse eller åbne dem. Hvis svaret er nej, bør du tale med en erfaren farmaceut for at undersøge, om der findes et flydende alternativ, eller om der er en anden måde at tage medicinen på. (Det kan din læge også godt hjælpe dig med)