Vejrtrækningsbesvær
TEKSTEN ER MED VENLIG TILLADELSE OVERSAT I 2025 DIREKTE FRA BRITISH POLIO FELLOWSHIPS HJEMMESIDE Home – British Polio Fellowship
(KOMMENTARER FRA LISE KAY ER SKREVET MED FED KURSIV I PARENTES Lise Kay er pensioneret overlæge og har selv Post-Polio Syndrom )
Denne information er til alle, der har haft polio eller har post-polio syndrom (PPS), og som gerne vil vide mere om vejrtrækningsproblemer i forbindelse med polio eller PPS, og hvordan de kan håndteres.
Post-polio symptomer
Personer, der havde polio for mange år siden, kan nu opleve nye symptomer. Det kan dreje sig om ny eller øget muskelsvaghed, træthed med eller uden andre symptomer som muskel- og ledsmerter, muskelatrofi eller muskelsvind, vejrtræknings- eller synkebesvær eller kuldeintolerance. Der findes mere information om PPS i de andre områder på denne hjemmeside.
Vejrtrækningsproblemer og polio
Ikke alle som har haft polio vil have vejrtrækningsproblemer. Men når man får PPS eller blot når man bliver ældre, kan vejrtrækningsproblemer enten blive mere tydelige eller udvikle sig, og så er det værd at overveje om det også gælder dig. Det kan også være tilfældet, selvom du ikke havde brug for hjælp til at trække vejret under den akutte polio.
Poliooverlevere kan have svage vejrtrækningsmuskler og/eller en begrænset plads i brystkassen (på grund af skævheder). Det kan reducere, hvor meget luft der kan bevæges ind og ud af lungerne (ventilation). Det kan medføre lave iltniveauer og/eller høje niveauer af kuldioxid i blodet (kuldioxid er et affaldsprodukt fra vejrtrækningen (kuldioxid dannes som affaldsprodukt når kroppen bruger ilt til at lave energi). Hvis det er tilstrækkeligt alvorligt, kan dette føre til utilstrækkelig vejrtrækning: type I på grund af lave iltniveauer, og type II på grund af høje kuldioxidniveauer, ofte også med lav ilt.
Svage muskler kan også gøre det svært at hoste kraftigt nok til at rense lungerne, hvilket kan føre til luftvejsinfektioner eller at yderligere kuldioxid fanges i lungerne af slim. Ændringerne kan komme langsomt og være svære at erkende.
Enkelte vil have haft vedvarende vejrtrækningsproblemer siden den oprindelige polio. Svaghed i åndedrætsmusklerne betød, at de fortsat havde brug for maskiner til at trække vejret enten om natten eller i hele døgnet. Er det tilfældet vil man blive behandlet under en medicinsk service (I Danmark på et Respirationscenter) og det kræver regelmæssige og løbende kontroller for at sikre, at maskinens hjælp er på det rette, da det over tid kan være nødvendigt at justere den.
For dem, der tidligere ikke er blevet diagnosticeret med vejrtrækningsproblemer, vil andre risikofaktorer som rygning også påvirke sandsynligheden for yderligere vejrtrækningsproblemer.
Vejrtrækningsproblemer kan også være tegn på andre problemer som hjerteproblemer; eventuelle nye vejrtrækningsproblemer bør altid tjekkes hos din praktiserende læge. (I Danmark skal man henvises til et Respitionscenter, hvis man har polio).
Symptomer, man skal være opmærksom på, som kan tyde et respiratorisk problem, omfatter:
Åndenød
Følelse af, at du ikke kan tage et stort åndedrag
Morgenhovedpine
At man føler sig meget søvnig i løbet af dagen
Forstyrret søvn, muligvis vågner man med et gisp
Sengepartnere, der kan fortælle at man snorker eller om der er pauser i vejrtrækningen når man sover
Problemer med at hoste slim op med eller uden en luftvejsinfektion
Tegn på, at din vejrtrækningskapacitet er blevet påvirket:
Hurtigere vejrtrækning udløst af lav fysisk indsats
Dine mave- og brystbevægelser bliver ukoordinerede, når du trækker vejret ind og ud (at din mave buler ud når du udånder eller trækkes ind når du indånder)
Dit bryst udvider sig ikke godt
At du bruger andre muskler som nakken eller du har behov for at støtte på dine arme for at kunne tage en stor indånding.
(Selvom de ikke bliver forpustede, kan polioramte kan have vejrtrækningsproblemer, fordi de ikke kan bevæge sig tilstrækkeligt til at det kommer til at påvirke åndedraget).
Potentielle nye vejrtrækningsproblemer relateret til polio
Der er fire mulige vejrtrækningsproblemer, der kan være relateret til at have haft polio:
a) Forstyrret vejrtrækning under søvn (søvnapnø og hypopnø)
b) Svaghed i brystmuskler og mavemuskler
c) Indskrænket bevægelighed af brystkassen
d) Nedsat evne til at fjerne slim
Det kan forventes, at vejrtrækningsproblemer på den lange bane bliver mere tydelige om natten, før man bemærker problemer om dagen. Årsagen er, at når du sover bruger du færre (vejrtræknings-) muskler ligesom det er sværere at trække vejret, når man ligger ned. Ændringerne kan komme langsomt, så du måske ikke bemærker, at vejrtrækningen er blevet vanskeligere.
Derfor kan det ske, at vejrtrækningsproblemer hos personer, der udfordres af svage vejrtrækningsmuskler eller nedsat bevægelighed af brystkassen, først bliver opdaget, når der opstår en akut vejrtrækningskrise, typisk en luftvejsinfektion.
a) Forstyrret vejrtrækning under søvn (søvnapnø og hypopnø)
Obstruktiv søvnapnø (OSA) er en fuldstændig ophold i vejrtrækningen på 10 sekunder eller mere under søvn og skyldes obstruktion af de øvre luftveje. Det kan gentage sig flere gange i løbet af natten. Hypopnø er en nedsat luftstrøm på mindst 30%, også i mindst 10 sekunder. Begge tilstande kendetegnes ved dagtræthed, udmattelse, snorken og ikke at være udhvilet efter søvn. For personer med PPS kan dårlig søvnkvalitet
bidrage til træthed, og det bør vurderes, om træthed delvist skyldes søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser. Et ofte brugt værktøj til at måle dette er Epworth Sleepiness Scale.
Hvis du deler soveværelse med en partner, kan vedkommende bemærke, at du snorker, holder vejret og derefter gisper efter luft. Ændringer i vejrtrækningen om natten er normale, men hvis det sker ofte nok til at du delvist vågner, forstyrres søvnkvaliteten. OSA og hypopnø-syndrom forekommer relativt hyppigt i befolkningen, især hos mænd, med der er der er undersøgelser der viser, at det er hyppigere hos personer med PPS end i befolkningen generelt. Overvægt og stor halsomkreds øger risikoen, da musklerne afslappes under søvn, og ekstra væv omkring halsen gør det sværere at trække vejret. Under REM-søvn fungerer kun mellemgulvet (diaphragma) til at opretholde vejrtrækningen, de øvrige muskler slapper af. Derfor har ekstra modstand i de øvre luftveje eller svaghed i mellemgulvet større effekt under REM-søvn end i andre søvnfaser.
For at diagnosticere vejrtrækningsproblemer om natten udføres en søvnstudie eller polysomnografi, hvor man typisk måler iltmætning og puls natten over. Hvis søvnforstyrrelsen er udtalt, vil behandling blive overvejet, fx vægttab eller brug af CPAP-maskine (Continuous Positive Airway Pressure), som leverer lufttryk gennem en maske over mund og næse. Hvis CPAP ikke kan anvendes, kan en bideskinne, der ændrer kæbens position, være en mulighed. (medicinindtaget bør også gennemgås, da en hel del medicin kan påvirke søvnen). Central søvnapnø, hvor hjernen forstyrrer vejrtrækningen, er sjælden og ikke hyppigere hos personer med polio end hos andre (det er der næppe belæg for: polio kan også have påvirket vejrtrækningscenteret i den forlængede rygmarv se Hvad er Post-Polio Syndrom og hvordan lever man med det ? OBS OBS LINK)
b) Muskelsvaghed, der fører til vejrtrækningsproblemer
De fleste ved, at utilstrækkelig vejrtrækning (underventilation eller hypoventilation) kan føre til lave iltniveauer. Som ved andre neuromuskulære sygdomme kan PPS-relateret svaghed også føre til, at for meget kuldioxid ophobes i lungerne og giver højere indhold i blodet (hyperkapni). Det starter ofte om natten, hvor musklerne arbejder mindre effektivt, og kan forværres af deformiteter i brystkassen som skoliose, svaghed i mellemgulvet eller aldersrelateret nedsat lungekapacitet. Flere af symptomerne ligner dem ved obstruktiv søvnapnø, hvilket kan føre til fejldiagnose.
Hvis dine vejrtrækningsmuskler svækkes, kan du opleve, at det bliver mere svært at trække vejret i visse situationer. Det kan f.eks. være, når du ligger fladt, går op ad trapper, sover, har taget på i vægt eller har en luftvejsinfektion. Graviditet er en anden situation, som øger belastning på åndedrætssystemet. Muskelsvaghed kan føre til alvorligt vejrtrækningssvigt, hvis påvirkningen af åndedrætssystemet er stor nok. Hos personer med polio er det dog sjældent at svigt af vejrtrækningen udvikler sig til behov for respiratorstøtte i dagtimerne.
Hvor meget din vejrtrækning påvirkes, afhænger af graden og mønsteret af muskelsvaghed. Muskelsvagheden kan være den primære årsag, men ses ofte i kombination med den brystkassedeformitet, der er beskrevet i afsnit c).
Hvis det tyder på, at dine muskler er blevet for svage og ikke kan sørge for tilstrækkelig vejrtrækning (såsom de førnævnte symptomer), kan det medicinske team udføre flere tests for at undersøge dette. Se tabellen for at se hvilke undersøgelser der kan bruges til at vurdere vejrtrækningsproblemer. Testene kan bruges til at kontrollere iltniveauer, kuldioxidniveauer eller muskelstyrke.
Undersøgelser der kan bidrage til at diagnosticere vejrtrækningsproblemer
Undersøgelse | Ilt niveau | Kuldioxid niveau | Muskel styrke |
Iltmætning med fingerklemme | Ja | ||
Blodprøve fra pulsåre eller kapillært blod | Ja | Ja | Nogle gange |
Lungefunktionsundersøgelse | Nogle gange | Nogle gange | |
Styrke i vejrtrækningsmuskler | Nogle gange | Ja | |
Overvågning af ilt niveau om natten (fingerklemme) | Ja | ||
Måling af kuldioxid niveau i udåndningsluften eller ved fingerklemme | Ja |
Behandlingen afhænger igen af, hvor nedsat din evne er til at sørge for en tilstrækkelig udveksling af luft under vejrtrækningen. Om nødvendigt kan non-invasiv mekanisk ventilation (NIV), leveret via en maske, hjælpe med udvekslingen. Hjælpen til vejrtrækningen vil ofte kun være nødvendig om natten og kan være enten med et (konstant) trykniveau (CPAP) eller to trykniveauer (BiPAP), det afhænger af hvilken type af respirationssvigt du har. Med BiPAP-ventilatorer kan indåndings- og udåndingstryk indstilles separat efter personens behov. Personer med svagt mellemgulv kan have svært ved at trække vejret ind og kan derfor have behov for, at indåndingstrykket indstilles højere end udåndingstrykket, så de kan indånde så meget som muligt uden at det bliver sværere at ånde ud. Symptomer på hypoventilation kan forbedres ved brug af BiPAP-ventilatorer. Medmindre du også har andre lungesygdomme, er ilt normalt ikke indiceret – hverken alene eller sammen med maskinen.
c) Indskrænket bevægelighed af brystkassen
Ved hvert åndedrag bør ribbenene frit kunne bevæge sig i det, der kan betegnes som en “hank-bevægelse på en spand” – ribbenene skal åbne sig udad og løfte sig fra kroppen, så der skabes mere plads i lungerne. For nogle har polio påvirket nerverne til musklerne i kroppen. Når børn vokser, kan ubalance i muskelstyrke påvirke knoglernes vækst og form, hvilket kan føre til usædvanlige krumninger og drejninger af rygsøjlen, kendt som kyfose, skoliose eller en kombination. Den ændrede rygform gør det sværere for ribbenene at lave “spandhank-bevægelsen” ved indånding. Kombineret med eventuel muskelsvaghed, kan det føre til begrænset bevægelighed af brystkassen, og dermed nedsat evne til at tage dybe indåndinger. Over tid kan brystkassen blive meget stiv og få endnu mere begrænset bevægelighed. Det betyder, at lungerne ikke kan åbne sig ordentligt, at mængden af luft ved hvert åndedrag dermed reduceres, ligesom der kan være områder i lungerne, som forbliver sammenfaldne og aldrig kan deltage i udvekslingen af ilt og kuldioxid under vejrtrækningen.
Personen kan ofte trække vejret tilstrækkeligt under normale forhold, men får problemer ved øget belastning, såsom en luftvejsinfektion eller øget modstand (mod bevægelse af mellemgulvet), fx ved forstoppelse. Nedsat bevægelighed og øget belastning kan føre til svigt af vejrtrækningen. Når det er svært at trække vejret ordentligt ind, bliver vejrtrækningen hurtig og overfladisk, hvilket kan tyde på type I-respirationssvigt. Ved svær påvirkning kan det hurtigt føre til udmattelse og udvikling af type II-respirationssvigt. Er der påvirkning af kuldioxid i blodet vil som regel føre til, at man prøver NIV-behandling.
d) Nedsat evne til at fjerne slim
Polio er ikke forbundet med øget slimproduktion, men fjernelse af slim under en luftvejsinfektion kan være et problem, hvis din hoste kraft er nedsat. Ligesom med vejrtrækningsmusklerne kan musklerne, der bruges til at hoste, være tilstrækkelige under normale omstændigheder, men ikke stærke nok, når der er ekstra belastning fra f.eks. en luftvejsinfektion. En effektiv hoste kræver ikke kun, at der indåndes tilstrækkeligt med luft (fase 1), men også koordination i halsen for at lukke strubelåget (fase 2) og styrke i mavemusklerne til at opbygge tryk mod strubelåget, som så hurtigt frigives som et host (fase 3). Det skal skabe en
tilstrækkelig kraftig luftstrøm til at drive slim op til de øvre luftveje og ud af munden. Nedsat muskelstyrke i krop og mave kan påvirke fase 1 eller 3, mens nedsat kontrol over strubelåget kan påvirke fase 2.
Manglende evne til at fjerne slim øger risikoen for luftvejsinfektioner, og ophobning af slim kan bidrage til områder i lungerne er kronisk sammenfaldne og til sidst påvirker evnen til at trække vejret.
Hvis du oplever, at du producerer slim og har svært ved at hoste op, bør dette vurderes. Fysioterapeuter kan hjælpe med dette og give vejledning om teknikker til slimfjernelse, som kan omfatte ‘aktiv vejrtrækningscyklus’ (en kombination af indånding, holde vejret og kraftige udåndinger), drænage af slim ved hjælp af tyngdekraften, eller ‘huffing’, som er en særlig form for udånding. Det skal afprøves sammen med dig for at sikre, at du kan anvende den anbefalede teknik, selv når du er meget træt. (I Danmark bør det foregå efter vurdering på en Respirationscenter)
Andre teknikker, der har vist sig nyttige for nogle med polio som har problemer med slimfjernelse, er blandt andet: (De nedenstående fire punkter bør kun anvendes efter vurdering på et Respirationscenter)
At lære at lave “breath stacking” (enten selvstændigt ved hjælp af glossofaryngeal vejrtrækning eller med en såkaldt lungerekrutteringspose) for at få en større indånding
Manuel assisteret hoste (MAC) for at hjælpe udåndingen. Det skal bemærkes, at MAC normalt kræver hjælp fra en anden person og kan være ubehageligt, da der skal lægges tryk på maven eller den nederste del af brystkassen, samtidig med at der hostes, for at opnå effekten
For patienter med meget sejt slim kan man overveje slimopløsende medicin (mukolytika). Dette skal dog følges for at vurdere, om det virkelig gør det lettere at fjerne slim. (hvad det sjældent bidrager til)
Brug af mekaniske hjælpemidler såsom mekanisk insufflator/exsufflator (MI:E) til at hjælpe din hoste. Dette apparat blæser ikke kun luft ind gennem en maske for at give en større indånding, men suger også luften ud igen for at hjælpe med at fjerne slim.
Alle disse teknikker kræver vurdering af en sundhedsprofessionel med erfaring i deres brug, typisk en fysioterapeut. (I Danmark på et Respirationscenter) Du vil derefter få vejledning om den mest effektive teknik for dig, og det skal følges op over tid.
Sådan får du hjælp
Hvis du bemærker nogen af de førnævnte symptomer, især hvis de varer mere end et par uger, så før dagbog over dine symptomer og tal med din egen læge (medtag oplysninger om din poliohistorie og eventuelle neuromuskulære svagheder). Din læge kan bestille nogle tests eller ordinere medicin, for eksempel antibiotika ved mistanke om infektion, og eventuelt henvise dig til en lungespecialist.
Ikke alle nye vejrtrækningsproblemer skyldes tidligere polio eller PPS og bør altid undersøges grundigt.
Der er også ting, du selv kan gøre, såsom sørge for gode søvnvaner, sund ernæring, vægttab, forbedret kropsholdning, at undgå rygning eller røgfyldte omgivelser, undgå alkohol især før sengetid.
Sammenfatning
Der er flere grunde til, at personer med polio kan få vejrtrækningsproblemer. Det drejer sig om forstyrret vejrtrækning under søvn, muskelsvaghed, begrænsning af brystkassens bevægelighed eller nedsat evne til at fjerne slim. Disse problemer har måske ikke været til stede tidligere, og ikke alle, der har haft polio, vil udvikle dem.
Generelt vil nye symptomer udvikle sig langsomt, og du bemærker det måske først, når der kommer en ekstra belastning på åndedrætssystemet, f.eks. en luftvejsinfektion.
Alle nye tegn eller symptomer bør undersøges, idet man inddrager poliohistorien og muligheden for muskelsvaghed.