Smerter
TEKSTEN ER MED VENLIG TILLADELSE OVERSAT I 2025 DIREKTE FRA BRITISH POLIO FELLOWSHIPS HJEMMESIDE Home – British Polio Fellowship
(KOMMENTARER FRA LISE KAY ER SKREVET MED FED KURSIV I PARENTES. Lise Kay er pensioneret overlæge og har selv post-polio syndrom)
Denne tekst er til alle, der har haft polio eller har post- polio syndrom (PPS), og som gerne vil vide mere om smerter og hvordan de kan håndteres.
Smerte har potentiale til at forårsage dramatiske ændringer i menneskers liv, påvirke både deres fysiske og følelsesmæssige velbefindende samt deres evne til at forblive aktive og selvstændige.
Smertehåndtering har til formål at reducere, hvor tit smerten kommer, og hvor alvorlig smerten er, når den opstår. I nogle tilfælde kan smerte endda elimineres. Med god smertehåndtering kan personer, der har haft polio eller har PPS, i vid udstrækning fortsætte deres liv.
Personer, der har haft polio, har alle have haft deres egne smerteoplevelser og vil have udviklet forskellige måder at håndtere dem på. Det er vigtigt at du selv finder ud af, hvilke smertehåndteringsmetoder der virker bedst for dig.
Post-polio symptomer
Personer, der havde polio for mange år siden, kan nu opleve nye symptomer. Det kan være ny eller øget muskelsvaghed og træthed, med eller uden andre symptomer som muskel- og ledsmerter, muskelsvind eller -tab, vejrtræknings- eller synkebesvær eller kuldeintolerance.
Der er mere information om PPS i andre de andre tekster fra British Polio Fellowship på denne hjemmeside.
Smerter og smertetyper
Smerte er normalt kroppens måde at fortælle os, at noget er galt. De fleste smerter skyldes reel eller truende skade på vævet i vores krop, såsom muskler og knogler.
De fleste af kroppens væv og organer er forsynet med et netværk af sensoriske nerver (følenerver). Følenerverne er ikke de samme som dem, der hjælper muskelbevægelse – motorneuroner – som kan være beskadiget eller ødelagt af polio-virussen. De sensoriske nerver opfanger information om enhver skade eller trussel om skade. Der frigives kemiske substanser, som aktiverer nærliggende nervefibre. Besked om skaden sendes derefter til hjernen via rygmarven. I specialiserede områder af hjernen tolkes informationerne som smerte, kommende fra det område, der er påvirket af skaden. (Polio virus kan også have påvirket følenerverne OBS OBS LINK??)
Kortvarig smerte, som f.eks. fra et slag, er akut smerte. Den har normalt en identificerbar årsag og synlige tegn, såsom rødme, varme og hævelse. Den kan normalt lindres med behandling.
Smerte, der varer længere end 3 måneder, kaldes ‘kronisk smerte’ eller ‘vedvarende smerte’ og kan være kontinuerlig eller periodevis. De fleste med kronisk smerte har et vist smerteniveau hele tiden og oplever mere intens smerte ved bevægelse, temperaturændringer eller når de er syge, kede af det eller ængstelige.
Mange, der lever med kronisk smerte, oplever, at smerten påvirker andre områder af deres liv. Det kan inkludere følelsen af isolation, ensomhed og udelukkelse fra det almindelige samfund. De kan have svært ved at opretholde relationer med venner og familie, arbejdsgivere og kolleger. Tab af arbejde, tilbagetrækning og depression er almindeligt.
Smerte registreres ikke altid i hjernen som kommende fra det sted, hvor årsagen til smerten findes – dette kaldes ”refered pain” (overførte smerter) . Et eksempel er iskias, hvor et problem i lænden får folk til at opleve smerte i benene.
Reaktion på smerte
Uanset hvad der forårsager smerten, er hver persons oplevelse og reaktion på den unik. Du er den eneste, der fuldt ud forstår din smerte. Irritation, vrede, frustration, håbløshed, en følelse af uretfærdighed og andre uhensigtsmæssige følelser, opleves ofte af personer med kronisk smerte, og det kan øge spændinger i muskler og led, og dermed forøge smerten yderligere. De negative følelser kan også øge træthed og gøre det sværere at flytte fokus væk fra smerten og dermed forhindre dig i at nyde positive oplevelser. Smerte kan dog også være et wake-up call, der hjælper dig med at se den positive side af at foretage ændringer, der vil reducere smerten. Du kan opdage nye aktiviteter, som er givende uden at være fysisk krævende.
Håndtering af smerte
Mange ting påvirker vores oplevelse af smerter og deres følelsesmæssige følger, såsom personlighedstype, mestringsstrategier, hjem- og arbejdsmiljø samt tilgængeligheden af støttende netværk (familie, venner og støttegrupper).
Vores kerneoverbevisninger kan også gøre en stor forskel. Kerneoverbevisninger er stærkt forankrede overbevisninger om os selv, andre mennesker og verden. De udvikles over tid – normalt fra barndommen – gennem oplevelsen af betydningsfulde livsbegivenheder eller særlige omstændigheder. Eksempler på negative kerneoverbevisninger er “jeg er magtesløs” eller “jeg er ikke elskelig”. De overbevisninger kan være meget ødelæggende, hvis de ikke udfordres og bearbejdes. Angst og depression kan også have en betydelig effekt på, hvor meget smerte folk oplever. At arbejde med at håndtere disse problemer kan derfor også reducere nogle aspekter af smerten. At have smerter er i sig selv stressende og belastende, og du kan have behov for at blive henvist til en rådgiver, psykolog eller anden relevant fagperson.
Andre årsager til smerte
Det er vigtigt at huske, at der kan være andre årsager til din smerte end polio eller PPS. Hvis du har haft polio og oplever smerte, betyder det ikke nødvendigvis, at du har udviklet PPS. Selv hvis du har fået diagnosen PPS, bør årsagen eller årsagerne til din smerte undersøges grundigt. Smerten kan skyldes mange forskellige faktorer, fra de harmløse til de meget alvorlige.
Mange, der har haft polio, har også andre tilstande, som kan give smerter. Osteoporose er almindeligt og kan forårsage smertefulde brud. Slidgigt er også ofte et problem for personer, der har haft polio. Gigt-smerter kan skyldes betændelse i leddene, hvilket kan føre til hævelse og tab af bevægelighed.
Vores tekst “Polio og knoglesundhed”(OBS OBS LINK) giver mere information om slidgigt.
Det er meget vigtigt, at du taler med din læge om alle de smerter, du oplever, så det kan blive grundigt undersøgt.
Eksempler på smerter relaterede til polio og post-polio syndrom
For personer, der har haft polio, kan smerte skyldes flere faktorer.
Smerter kan skyldes den tiltagende forværring af nerve- og muskelfunktionen, som kendetegner Post-Polio Syndrom. Vigtige faktorer er overbelastning af polioramte muskler eller de muskler, der kompenserer for svage muskler. Denne smerte kan også mærkes i muskler, der tidligere ikke blev betragtet som påvirket af polio, da PPS indebærer ny svækkelse af muskler, som måske kun var påvirket i lettere grad. Nogle gange bliver polioskader først tydelige senere i livet.
Unormal kropsholdning, gang og kropsbevægelser (biomekanik) kan belaste led, lemmer og ryg. Enhver forværring af holdning eller bevægelsesbesvær kan yderligere belaste led over hele kroppen og føre til ustabilitet og nye eller øgede smerter.
Langvarig brug af stokke, skinner og manuelle kørestole kan give skader på blødt væv, især i skuldre, hænder og håndled.
Din instinktive reaktion kan være at beskytte kroppen ved at bevæge den så lidt som muligt eller holde den stiv. Dette kan føre til tab af styrke, smidighed og bevægelighed. Det er derfor vigtigt at forblive så aktiv og mobil som muligt.
Post-polio neuromuskulær smerte
Post-polio neuromuskulær smerte beskrives ofte som en brændende eller smertende fornemmelse, ofte forbundet med trætte muskler. Folk kan også opleve kramper og sitren (fascikulationer), ofte beskrevet som en kriblende fornemmelse. Det er forbundet med overbelastning og lindres normalt ved hvile. Denne type smerte opstår ofte om natten eller sidst på dagen og forværres af fysisk aktivitet, stress og lave temperaturer. (Det er rigtigt at symptomerne ofte opstår som følge af overbelastning og kan forebygges ved at nedsætte sine fysiske aktiviteter, men i den situation, hvor symptomerne er der, kan det tit være en lindring at bevæge sig)
Denne type smerter smerte kan dog også være nyttige, fordi den kan bidrage til at folk kan genkende PPS-symptomer og registrere at de måske overanstrenger sig, og huske dem på at bruge energiforvaltningsteknikker.
Overbelastningsskader
Denne type smerte omfatter skader på blødt væv, muskler, sener, ledbånd og bursae (små slimsække, der hjælper med at nedsætte modstanden f.eks. omkring led). Smerten sidder i den struktur, der er blevet overbelastet.
Et almindeligt eksempel er irritation i senerne forårsaget af overbelastning af skuldrene. Personer, der har haft polio, har som regel stærkere arme end ben og må bruge overkroppen til at kompensere for svagere ben, for eksempel når de rejser sig fra en stol, stiger op af badekarret, går med stokke eller bruger manuelle kørestole. Over tid kan dette forårsage irritation i senerne, og smerten tiltager, jo oftere bevægelsen udføres.
Biomekaniske smerter
Personer, der har haft polio, har ofte forskellig muskelstyrke på højre og venstre side af kroppen. Det fører til en ubalanceret kropsholdning og ineffektive kropsbevægelser (biomekanik). Svage muskler omkring leddene kan føre til instabilitet af led, hvilket giver smerter. Mange har også forskellig benlængde og/eller krumning af rygsøjlen (skoliose). Den langvarige belastning, det giver på leddene, kan gøre dem mere modtagelige for smertefuld degenerative forandringer i leddene (slidgigt).
For eksempel kan dysfunktion i sacroiliacaleddet skyldes ben af forskellig længde, ubalance eller svaghed i ben- eller kropsmuskler, eller skade fra et fald, hvilket resulterer i smerter i lænden. Sacroiliacaleddet (SI-leddet) sidder på hver side af lænden, øverst på balderne. De forbinder bunden af rygsøjlen (sacrum) med hofterne/bækkenet (ilium). (Sacroiliaca leddet er ledet mellem korsbenet og det øvrige bækken) Smerter i sacroiliacaleddet kan skyldes for stor bevægelsesfrihed (hypermobilitet eller instabilitet) eller for lille bevægelsesfrihed (hypomobilitet eller fiksering) omkring et led. Smerten beskrives ofte som skarp og stikkende eller som en dump smerte og kan forværres ved vrid eller ved at sidde eller stå i længere tid med dårlig kropsholdning.
Dem, der bruger manuelle kørestole eller hjælpemidler som skinner og stokker, er udsatte for slidgigt eller overbelastningssymptomer i arme, især håndled (karpaltunnelsyndrom) og skuldre.
Neuropatiske smerter
Denne type smerte skyldes et problem i selve nerverne. Det sker ofte, når nerver bliver klemt eller trykket på grund af ovennævnte biomekaniske problemer. Nogle gange udløses smerten ikke af en skade, men nervefunktionen påvirkes så den sender smertesignaler til hjernen.
Neuropatiske smerter beskrives ofte som brændende, stikkende, jagende, værkende eller som et elektrisk stød. Andre symptomer kan være prikken og stikken, følelsesløshed og svaghed. (De sidst nævnte vil man i Danmark ikke kalde nervesmerter, men de skyldes stadig påvirket nervefunktion)
Smerter og andre PPS-symptomer
Træthed er allerede et problem for mange, der har haft polio, og smerter kan ofte forværre dette. Man kan komme ind i en ond cirkel af smerte, træthed, negative tanker, depression og stress, hvilket kan få smerten til at føles værre og dermed sværere at håndtere. At lære at håndtere smerte kan hjælpe med at bryde denne cyklus.
Smertehåndtering – en god begyndelse
Anerkend, at du har smerter
Det første, vigtigste og ofte mest udfordrende skridt mod en vellykket smertehåndtering er at anerkende, at du har smerter. Når du er i stand til dette, kan du begynde at komme videre. At anerkende, at du har smerter, betyder ikke, at der ikke kan gøres noget ved det. Det betyder, at du bliver bevidst om din smerte og er åben for at prøve flere måder at hjælpe dig selv på. Det sker lettere for nogle mennesker end for andre. Vær ikke for hård ved dig selv, hvis du synes, det er svært, eller hvis dine følelser varierer fra dag til dag – tal om dine følelser eller skriv dem ned. Vær god mod dig selv.
At forstå din egen smerte
Du tænker måske, at det er en lidt mærkelig idé. Men at lære sin smerte rigtig godt at kende, uanset hvor svært det måtte være, kan hjælpe dig til at huske, at smerten ikke er dig, men noget adskilt fra dig, med sine egne karakteristika, som kommer og går i løbet af dagen. At lytte til sin krop og vide, hvornår du skal hvile overanstrengte muskler eller skadet blødt væv, er sandsynligvis den vigtigste lektie i at kontrollere smerte.
Du kan prøve at føre en detaljeret “smertedagbog” i nogle dage. Vær kreativ: beskriv smerten med dine egne ord, giv den en farve, en form. Notér, hvad der forværrer den, og hvad der mindsker den.
Lægger du mærke til nogle mønstre? Dette kan identificere aktiviteter, der udløser din smerte, og blive et udgangspunkt for livsstilsændringer, der kan hjælpe. Når du har lavet nogle af disse øvelser, så overvej, om dine tanker om din smerte har ændret sig på nogen måde.
Få vurderet din smerte
En smertedagbog kan også være meget nyttig, når du taler med din læge eller andre sundhedsprofessionelle. Det kan være svært at huske detaljer, når man sidder hos lægen, så det kan virkelig hjælpe at medbringe noget skriftligt. De ord, du bruger til at beskrive din smerte, sammen med de eventuelle udløsende faktorer, som du har identificeret, kan hjælpe sundhedspersonalet med at diagnosticere årsagerne og udvikle en passende behandlingsplan.
Det er vigtigt at tale med din praktiserende læge om de smerter, du oplever. Lægen kan vurdere dine symptomer og afgøre, om andre tilstande kan være årsag til smerterne, samt vurdere, om diagnose nmed PPS er relevant. Da der ikke findes én enkelt diagnostisk test for PPS, kan det være nødvendigt at udføre flere undersøgelser for at udelukke andre tilstande.
Lægen kan også henvise dig til specialister til yderligere undersøgelser. En rehabiliteringskonsulent kan vurdere årsagen til dine smerter og komme med behandlingsforslag. En neurolog kan udføre nerve- og muskeltests, og en ortopædkirurg eller reumatolog kan vurdere dine leds sundhed. Din læge kan også beslutte at henvise dig til en fysioterapeut eller til at deltage i et smertehåndteringskursus.
Det vil være bedst at opsøge sundhedsfaglige, der har viden om polio og PPS samt erfaring med at arbejde med personer, der har haft polio. Hvis disse ikke er let tilgængelige, bør du bede om henvisning til fagfolk med erfaring i neurologiske lidelser.
Metoder til at håndtering af smerter
Metoder til at håndtere smerter hos personer, der har haft polio, kan omfatte følgende:
Teknikker til energi at spare på energien mhp at reducere overbelastning og skader; for eksempel opdeling af aktiviteter, mobilitetshjælpemidler, andre hjælpemidler, gode skinner og livsstilsændringer mhp at reducere overbelastning og skader
Medicin
Fysiske behandlinger såsom bassin træning, varme, TENS
Brug af tankens kraft – såsom afspænding eller samtaleterapi
Disse teknikker kan betragtes som en værktøjskasse. Dine smerter påvirkes af din poliohistorik og din livsstil og er personlige for dig. Smerten kan også variere fra dag til dag. Nogle af disse teknikker vil være mere nyttige end andre, og nogle vil du måske kun bruge lejlighedsvis. At tage kontrol over dit liv og beslutte, hvilke ændringer der bedst mindsker dine smerter, er både effektivt og styrker dig og vil understøtte enhver professionel behandling, du modtager.
Reducer smerteårsagen
Nogle metoder har til formål at reducere, hvor ofte smerte udløses, eller at mindske antallet af skader på grund af overbelastning. Målet er at ændre, hvordan vi prioriterer og udfører aktiviteter, så vi fortsat kan lave de ting, vi holder af.
Aktivitets opdeling (pacing) og energibesparelse
Opdeling af aktiviteter og energibesparelse er sandsynligvis de vigtigste strategier til at håndtere Post-Polio symptomer og undgå “spring op og fald sammen”-cirklen, hvor overaktivitet én dag (”spring op”) fører til træthed eller smerte og tvungen inaktivitet de følgende dage (”fald sammen”) med et muligt fald i kondition. Aktivitetsopdeling handler om at kende dit individuelle aktivitetsniveau, så du stopper før udmattelse eller smerte, og hviler både de brugte muskler og kroppen, som arbejder unormalt hårdt på grund af polioskader på nervesystemet. Efter hvile, som kan vare fra minutter til timer eller dage, kan du genoptage din aktivitet. For eksempel kan en gåtur eller havearbejde deles op i flere korte perioder med pauser imellem. At opdele sine daglige aktiviteter er essentielt, ikke kun for at undgå langvarig skade og mere smerte, men også for at kunne fortsætte med at gøre de ting, du har brug for og gerne vil gøre.
Energibesparelse indebærer at forenkle opgaver: bruge hjælpemidler for at gøre opgaver lettere, udføre nogle opgaver sjældnere eller i kortere tid, eller få andre til at hjælpe med visse opgaver.
Omvendt har nogle mennesker reduceret deres aktivitetsniveau meget på grund af smerter og laver kun basale daglige opgaver, men smerterne er stadig til stede det meste af tiden uanset aktivitetsniveau. For dem kan målet være langsomt at øge variationen af aktiviteter over tid, og hvis dette øger smerte og muskeltræthed, bør der prøves mere energibesparelse. Hvis smerterne sidder i benene, kan flere aktiviteter udføres siddende, eller måske kan en kørestol afprøves. Det kan også betragtes som en form for aktivitetsopdeling. Hvis du mener, dette gælder for dig, er det bedst at få rådgivning fra en fysioterapeut eller et smertehåndteringsteam til at guide dig gennem processen.
En fysioterapeut eller ergoterapeut med erfaring i neurologiske lidelser kan være dig en stor hjælp til at lære, hvordan man aktivitetsopdeler og sparer på energien. Fysioterapeuter kan tilbyde et skræddersyet program som kan hjælpe folk med at håndtere kroniske smerter. Det kan omfatte specialiserede øvelser, holdningskorrektion og bassintræning.
Der er mere information via dette link “Aktiviteter og træning når man har post-polio syndrom”, OBS OBS LINK giver mere information om aktivitetsopdeling, energibesparelse og hvordan man fastsætter et aktivitetsniveau.
Udstyr, hjælpemidler og tilpasninger
Transporthjælpemidler og andre hjælpemidler kan aflaste muskler og led, reducere smerte og skabe en ny selvstændighed. Med nye transporthjælpemidler kan du måske besøge steder eller gøre ting, du tidligere har måttet opgive på grund af smerte eller træthed, for eksempel ved at bruge en el-scooter.
Hvis du allerede bruger mobilitetshjælpemidler, kan du overveje, om de skal tilpasses eller ændres, så de bliver bedre eller mere komfortable. For eksempel, hvis du bruger stokke, kan du overveje at skifte til letvægtsstokke eller stokke med skumovertrukne håndtag eller håndgreb, der fordeler vægten jævnt over håndfladerne. Hvis langvarig brug af stokke har givet problemer med håndled og skuldre, kan du overveje at skifte til kørestol eller scooter. Det kan være et svært skridt for nogle, du kan så evt. starte med at veksle mellem de to metoder i begyndelsen.
Hvis du bruger en manuel kørestol, kan du overveje at skifte til en el-kørestol eller scooter.
(I Danmark har de fleste kommuner tilbud om ”Handikap flex trafik” hvor man som handikappet både kan blive kørt fra et sted til et andet, men også blive hjulpet til at komme op ad trapper. Hver kommune har deres regler, så spørg din kommune eller google dig frem til svaret)
Nogle daglige aktiviteter eller noget udstyr kan måske forværre dine smerter, så det kan være en god idé at overveje, hvad der kan ændres, tilpasses eller gøres sjældnere. For eksempel kan køkkenredskaber belaste svage hænder, lave stole og senge kan være svære at rejse sig fra. Badeværelser eller trin ind og ud af huset kan forbedres, så de bliver lettere og mindre farlige at bruge.
At få professionel rådgivning og støtte – for eksempel en vurdering fra en ergoterapeut fra kommunen eller et besøg på et hjælpemiddel- eller handicapcenter for at afprøve udstyr – kan være meget nyttigt, da der hele tiden udvikles nyt udstyr. Nogle tilpasninger kan være berettiget til tilskud. (I Danmark skal man henvende sig til kommunen)
Skinner
Hvis du bruger skinner, så tal med din bandagist om eventuelle problemer – gå ikke og døj med dårligt tilpassede skinner eller ortopædisk fodtøj i stilhed. Hvis du oplever, at du får svaghed i musklerne på din stærke side og det bidrager til fald, kan den side også have brug for ekstra støtte. Korrekte, velfungerende skinner kan lindre muskeltræthed og reducere belastningen på leddene, hvilket kan hjælpe med at lindre smerter.
Der findes et bredere udvalg af skinner privat end i det offentlige, herunder letvægtsskinner. (I Danmark kan du få rådgivning fra en bandagist, og du kan få den skinne du ønsker, hvis du betaler en evt. merpris).
Motion
Regelmæssig motion kan hjælpe dig med at håndtere dine smerter, så længe det er smertefrit og ikke udtrættende. Det kan være fristende helt at undgå fysisk aktivitet af frygt for at skade sig selv eller forværre smerterne, men at holde sig i bevægelse vedligeholder konditionen og hjælper kroppen til bedre at håndtere smerte. Motion kan også frigive endorfiner og øge selvværd og velvære, hvilket også hjælper med at minimere smerternes indflydelse.
Nogle bruger allerede deres muskler maksimalt til at udføre daglige aktiviteter, så er det ikke muligt at gøre yderligere uden smerter. Ligesom med aktivitetsopdeling skal motion tilpasses individuelt, så det anbefales at søge hjælp hos en autoriseret fysioterapeut med erfaring inden for neurologiske lidelser. Nøglen er at finde den rette balance mellem aktivitet og hvile for den enkelte. Det kan være svært, da hver person med polio er unik, og alles balance er forskellig.
At variere dine aktiviteter vil hjælpe dig med at holde fast i et træningsprogram. Nøglen er at træne lidt men ofte. Byg langsomt og regelmæssigt op over et par uger, mens du overvåger dine smerter og træthedsniveau. Blide udstrækningsøvelser som yoga eller pilates kan hjælpe med at bevare smidigheden, mens ikke-udtrættende aerob træning kan forbedre hjertets og lungernes udholdenhed, forbedre blodcirkulationen, sænke blodtrykket og fremme afslapning og søvn – alt sammen noget, der kan forbedre smertehåndtering.
Husk: Det er vigtigt, at motion ikke må udløse smerter og at motion ikke må være udtrættende.
For yderligere information om motion, se vores informationsark “Aktiviteter og træning når man har post-polio syndrom ((OBS OBS LINK)”.
Medicin
Smertestillende medicin kan give en markant forbedring af livskvaliteten for mange med kroniske smerter. En reduktion af smerter kan forbedre søvn, træthedsniveau og evnen til at fungere i hverdagen. Dette kan have en meget positiv effekt på både fysisk og følelsesmæssigt velvære samt på den generelle livskvalitet og personlige relationer. Selv hvis medicin ikke er din første tilgang til smertelindring, er det nyttigt at kende mulighederne. Du kan tale med din læge om, hvad der er tilgængeligt.
Nogle mennesker kan være tilbageholdende med at tage smertestillende medicin. Dette kan skyldes bekymringer om bivirkninger. Alle lægemidler har desværre potentielle bivirkninger, og du kan være nødt til at afveje risikoen for disse mod de åbenlyse fordele ved mindre smerte. Nogle mennesker bekymrer sig også om at blive afhængige af smertestillende medicin. Hvis du har nogen bekymringer, bør du tale med din læge, da det er vigtigt at forstå fuldt ud, hvilke bivirkninger der kan opstå, og hvordan de kan håndteres. Du bør altid søge lægelig rådgivning, før du tager smertestillende medicin, og altid informere din læge om al den medicin, du tager.
At maskere smerte med smertestillende kan føre til, at man overbelaster sine muskler, hvilket i sidste ende kan give skader på muskler eller blødt væv og muligvis forværre smerterne. Det anbefales først at forsøge at lindre smerte gennem energibesparelse og hvile.
Yderligere information om smertestillende medicin findes i vores informationsark “Post-Polio Syndrom og medicin”. OBS OBS LINK (I Danmark kan du også få oplysninger om medicin på www.min.medicin.dk)
Manuel behandling
Andre metoder kan mindske den smerte, vi oplever.
Bassintræning
Bassintræning brug af bevægelse i bassin til at behandle forskellige lidelser, såsom gigt eller rygsmerter. Specielle øvelser i et varmtvandsbassin, som regel på et hospital eller i en fysioterapi-afdeling, får musklerne til at slappe af, lindrer smerte, øger leddenes bevægelighed og kan styrke musklerne. En fysioterapeut kan vurdere, om du kan have gavn af bassin træning. Du behøver ikke kunne svømme for at deltage, og en fysioterapeut vil altid være med i bassinet (det er ikke tilfældet i Danmark). Fysioterapeuten hjælper dig med at udvikle et træningsprogram, som du fortsætter med på egen hånd for at vedligeholde effekten.
TENS
Nogle, der har haft polio eller har PPS, finder TENS-apparater nyttige som en del af et smertebehandlingsprogram. TENS står for Transkutan Elektrisk Nervestimulation. TENS-apparater sender små elektriske impulser til kroppen via elektroder på huden. Det menes, at impulserne fra TENS-apparatet “blokerer” smertesignaler fra smertens kilde til hjernen. Hvis hjernen modtager færre signaler, kan vi opleve mindre smerte.
Søvn
Kroniske smerter kan forstyrre søvnen og føre til en ond cirkel med øget træthed, stress og nedsat evne til at håndtere smerterne, hvilket resulterer i flere smerter og endnu mindre søvn. At forbedre søvnkvaliteten kan derfor hjælpe med håndtere smerter.
Det er en god idé at skabe en fast rutine for at falde til ro inden sengetid, så både krop og sind kan slappe af. Et varmt bad kan være meget hjælpsomt, ligesom specifikke afspændingsøvelser, kreativ visualisering (hvor du bruger fantasien til at skabe klare “billeder” af ønskede situationer i dit sind) eller at lytte til afslappende musik. Prøv at undgå at spise aftensmad for sent – sørg for mindst et par timer mellem måltidet og sengetid. Det kan også hjælpe at undgå koffein, nikotin og alkohol. Nogle oplever, at det hjælper at undgå tv for at “slukke” for dagen, mens andre finder ro ved at læse en let bog. (Det er vist at brug af skærme som giver blåt/stærkt hvidt lys også kan gøre det sværere at falde i søvn. I dag er det muligt at få både lamper og edb udstyr hvor det blå lys dæmpes)
Varme
De fleste kender til, hvor lindrende en varmepude eller en varmedunk kan være, men varme kan også midlertidigt dæmpe smerteoplevelsen. Forskning har vist, at hvis varme på over 40°C påføres huden tæt på det smertefulde område, aktiveres varmereceptorer, som blokerer kroppens evne til at registrere smerte. Der findes mange varmeprodukter på markedet, fx mikrobølgeopvarmede hvedepuder (stofposer med hvedekerner eller andre kerner, der opvarmes i mikroovn), varmepuder og -puder, batteriopvarmede sokker, håndvarmere og selvfølgelig varmedunke.
Afkøling
Ikke alle smerter lindres af varme – nogle smerter, især dem der skyldes inflammation, kan have bedre effekt af lokal afkøling. Disse områder kan føles varme at røre ved. Hvis du ikke tåler kulde, skal du være forsigtig med kølebehandling.
Sund kost og vægtkontrol
En sund, balanceret kost forbedrer dit generelle helbred og velvære og kan hjælpe dig med bedre at håndtere dine smerter. God ernæring hjælper dig også med at holde en sund vægt, hvilket kan mindske belastningen på muskler og led og dermed reducere smerter.
Alternative behandlinger
Selvom der mangler tilstrækkelig klinisk forskning på området, har nogle oplevet effekt af alternative behandlinger som akupunktur, osteopati, Alexanderteknik og hypnose. Det kan hjælpe nogle mennesker med at håndtere deres smerter. Blid massage kan hjælpe med at lindre spændte muskler.
Brug af tankens kraft
Samtaleterapi
Mange, der har haft polio, har taget udfordringen op ved at presse sig selv meget hårdt. Ofte ønsker mange ikke at bede om hjælp. I 1950’erne og 60’erne, efter polioepidemierne, var budskabet at “brug det eller mist det” og klar dig selv så meget som muligt (I Danmark: man kan hvad man vil”). Det kan gøre det svært for polioramte at ændre den adfærd, og i stedet tilpasse aktiviteter, bruge hjælpemidler eller bede om hjælp. At tale med en kvalificeret terapeut kan bidrage i forhold til at skabe positive ændringer for at håndtere smerter.
Ifølge en undersøgelse fra British Pain Society bliver 49 % af personer med kroniske smerter deprimerede. Samtaleterapi kan hjælpe folk med at acceptere deres smerter og undersøge, hvordan smerterne påvirker dem og deres dagligdag. At tale med en rådgiver, psykoterapeut eller psykolog giver mulighed for at bearbejde følelser omkring smerterne og finde måder at ændre det på, så man bedre kan håndtere dem.
Kognitiv adfærdsterapi er en samtaleterapi, der oprindeligt blev udviklet til behandling af depression, men teknikkerne har vist sig meget effektive til at behandle en række problemer, herunder tvangshandlinger og afhængighed af medicin eller alkohol. Grundtanken bag kognitiv adfærdsterapi er, at måden vi tænker, føler og handler på, hænger tæt sammen. Ændrer vi vores tanker om os selv, vores oplevelser og verden omkring os, ændrer vi også vores følelser og handlemuligheder. Under terapien hjælper terapeuten personen med at identificere og udfordre negative tanker, det kan hjælpe til at bryde den onde cirkel af negative tanker og følelser. Terapeuten viser også forskellige metoder til at håndtere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Kognitiv terapi har vist sig at være meget hjælpsom for personer med kroniske smerter, især hvor angst er en væsentlig faktor; for eksempel hvis personen ofte søger beroligelse, bekymrer sig meget eller undgår bestemte bevægelser eller situationer.
Der findes et stigende antal selvhjælpsbøger om smertehåndtering, hvor mange benytter den kognitiv terapis principper og -teknikker. Selvom de kan være nyttige, kan de ikke erstatte en kvalificeret terapeut.
Afslapning
Muskelspændinger, stress og angst kan forværre smerter, så det er vigtigt at lære at slappe af som en del af smertehåndteringen. Afslappende aktiviteter som at lytte til rolig musik, læse eller arbejde i haven kan være godt. Du kan også prøve afspændingsøvelser, guidede afslapnings-cd’er, dyb vejrtrækning eller meditation. Prøv at afsætte tid til afslapning hver dag.
Afledning og visualisering
Oplevelsen af smerter kan mindskes, hvis sindet fokuserer på andre ting, som fx et udfordrende spil eller en yndlingshobby. Andre teknikker kan læres, såsom at tælle baglæns fra 100 eller remse navne op. Disse metoder leder opmærksomheden væk fra smerten, så den føles mindre.
Visualiseringsteknikker kan også bruges – for eksempel at forestille sig at man er et særligt sted eller at “låse” smerten væk, så den ikke kan mærkes. Begge dele kan indgå i et smertehåndteringskursus.
Andre typer af hjælp
Smertehåndteringsprogrammer
Smertehåndteringsprogrammer afholdes typisk på hospitalernes smerteklinikker af rehabiliteringsteams. De foregår ofte i grupper med andre, der har kroniske smerter, og længden samt antallet af sessioner varierer. Et typisk smertehåndteringsprogram minder om et deltidskursus, hvor man lærer om smerter og får praktiske strategier og redskaber til at håndtere dem. Mange med kroniske smerter har haft stor gavn af sådanne programmer, især fordi de får støtte fra andre i samme situation og lærer om andres måder at håndtere smerterne på.
Smerter som følge af polio bør dog først vurderes af en specialist med erfaring i neurologiske lidelser, før man starter på et smertehåndteringsprogram.
Expert Patients Programmer
Expert Patients Programmer er gratis selvhjælpskurser, der afholdes af undervisere med erfaring i at leve med en langvarig sygdom. Din egen læge eller smertespecialist kan oplyse om mulighederne for sådanne programmer i dit område. (Har ikke hørt at noget sådant foregår i Danmark)
Konklusion
Anerkend, at smerten er der, og at du kan gøre noget for at håndtere den. Når du foretager ændringer i dit liv, kan din smerte blive betydeligt reduceret, eller du kan blive smertefri, alt efter årsagen til din smerte.
Forstå din smerte – før en smertedagbog for at finde ud af, hvad der forværrer eller lindrer den.
Få din smerte vurderet – tal med din læge om dine smerter, en dagbog kan hjælpe samtalen.
Søg hjælp og støtte. Gennemgå dine metoder til smertehåndtering sammen med din læge, fysioterapeut eller ergoterapeut. Drøft andre muligheder som henvisning til specialist, smertehåndteringskursus eller en støttegruppe. Lid ikke i stilhed; tal om, hvordan du har det.
Tilpas dine aktiviteter for at undgå yderligere smerte – lær at stoppe op og hvile. Find ud af, hvad der kan forenkles eller undværes.
Gennemgå det udstyr og de hjælpemidler, du bruger, for at se, om de kan forbedres, eller om nye hjælpemidler kan gøre livet lettere.
Få foretaget tjek af din skinne, hvis du har en.
Vær positiv hver dag og sæt tid af til sjov og afslapning.
Hold sindet aktivt – socialisér, dyrk en hobby eller interesse, lær noget nyt.
Pas på dit generelle helbred – spis sundt, sørg for at få nok søvn og prøv at holde en sund vægt.
Før dagbog over dine fremskridt. Lær af de erfaringer, der ikke virkede for dig, og fejre de succeser, du opnår.